Overnatning for anker

Annonyms billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)

File 4918

Aften

At ligge på dækket af en svagt vuggende båd, mens man nyder solnedgangen. Ser hvordan venus titter frem og trækker alle de andre stjerner med sig. Månen der lyser kraftigere og kraftiger, jo mere solen forsvinder. Ligge der til det bliver helt mørkt. Til det eneste man kan se er 1 bilion stjerner og to svaner der driver stille forbi i måneskindet. Ligge der på dørken og tælle stjerneskudende. Ligge og lytte til vandets kluggen langs skibssiden. Når duggen falder, bevæger man sig den i Cookpittet under bomteltet, tænder en svag petroliumslampe og hænger den op under bommen. Brygger sig en kop kaffe og kryper ned i kahyttes mørke. Man lægger sig i sin køje og hænger lampen op under loftet. Man lægger sig på siden og kigger ind på det golde skrog. Båden vugger stadig sagte. Her og der kommer der indimellem et lille, halvt kvalt mågeskrig. Øjnene bliver tunge, man puster lampen ud og falder i søvn.


Morgenstund

Man begynder så stille at glide fra drømmeverdenen tilbage til virkeligheden. Eller er det virkelighed? Det er i hvertfald tidlig morgen. Solen er ikke stået op endnu. Himlen er begyndt at få lidt farve. Der er stadig nogle få stjerner tilbage på himlen. Båden vugger for anker og vandet klugger som det altid har gjort. Riggen giver sig ind i mellem. Man kan hører fulgene begynde at vågne inde på land. De synger deres daglige morgensang. Man kravler ud af køjen og begynder at hælde vand på kedlen og sætte den over trangia-sættet. Ude i cookpittet er der køligt og de fugtige tofter og det våde bomtelt vidner om natteduggen. Man sætter sig ud i cookpittet og nyder stilheden og venter på at vandet koger. Man laver sig en varm kop kakao og kravler ud af bomteltet. Det er nu ved at være lyst. Vandet er spejlblankt og man sætter sig på det våde ruf på fordækket med koppen. Man læner sig tilbage og hviler op ad masten. Den er våd og kold af duggen, ligesom ruffet. To svaler flyver lavt og hurtigt over vandet, rundt om båden og fanger føde til ungerne. Der er lidt diset.. Venus står stadig klart i vest, indtil solen kaster sine første spæde stråler i østog overvinder disen og mørket. Man nyder stilheden. Hovedet er fuld af sød morgen musik, mens man ser på livet omkring vågne op. Hvad er det for en herlig verden vi lever i? Man får et chok da en måge i et skrig lætter fra mastetoppen. Man følger den med øjnene. Ser hvordan den svæver med svage vingetag imod solen. Solen er nu kommet helt over horisonten. Der begynder at komme en svag brise. Det lover godt. Man lukker øjnene og mærker hvordan solens stråler varmer kroppen op. Hvordan varmen fordeler sig fra huden og helt ind til det indre. Man tager et dybt åndedrat og sukker. Duggen er snart væk fra bomteltet og når koppen er tom, begynder man at pakke bomteltet sammen og lægge det ind i kahytten. Man sætter sig på rællingen med benene i det kølige vand. Man tager igen et dybt åndedrat og lader sig plumbe i. Vandet er dejlig køligt og man kan lige akurat sidde på hug på bunden. Der er visse fordele ved at sejle i en lille båd. Man tager en lille svømmetur rundt om båden, hvorefter man kravler ombord og sætter sig igen på ruffet op ad masten. Man lukker øjnene og lader solen tørre koppen, mens man falder hen i noget der ligner meditation.Alle ens tanker begynder at blive utydelige og flyder rundt i et stort væld. Vinden er begyndt at friske lidt op. Man hiver ankeret indenbords og giver lods. Man sætter forsejlet og storsejlet. Båden driver stille afsted i den stadig svage vind. Kluggen langs båden tager til, og man kan svagt hører kølvandet bag båden. Man ser det forvinde bag boven. Man kigger ud over rællingen og ser en klar sandbund med nogle tangplanter her og der. En krappe piler hen over sandet for at gå i forsvarsposition mod det store ukendte, der langsomt driver hen over hovedet på den. Man er ikke helt vågen, men sover heller ikke. Hvad er man? Hvor kommer man fra? Hvordan er man kommet så vidt? Det er altsammen ligemeget. Man nyder nuet, omgivelserne og bådens bevægelser i de svage dynninger. Man nyder at bevæge sig ind i en ny dag med sol, varme og oplevelser.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Trine Søes billede

Uh det var lige som at være der selv. Nogle gange skal man bare nyde det og være glad for de små ting i livet. Tak fordi du delte dine tanker og oplevelser.

Skipper Benjamin Götkes billede

Det var så lidt, og ja det er fantastisk! I sær at tænke tilbage på. Det er jo ikke exceptionelt at jeg har de nætter på min fantastiske lille Marie Smile

Carsten Madsens billede

Meget flot observeret og gengivet Smile
Jeg får altid morgensangen fra Elverskud i tankerne, når jeg oplever en smuk solopgang ude over vandet, og føler virkeligt man er en del af et hele.
Tidligere sejlede jeg LD´er, som jeg fandt for tung og for dybtstikkende. Med Lynæs 14´eren bliver f.eks. Roskilde 4-5 gange så stor, og jeg ynder at sejle helt ind under land, og gerne ind under trækronerne, når det kan lade sig gøre...rammer jeg Gamle Danmark, er Lynæssen let at trække fri igen.

Annonce