Skræk og advarsel i 12 volts verden.

Jans billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Jeg var af den overbevisning, at når man (i min verden) køber en forholdsvis dyr båd i ca. 300.000 kr. klassen,,, ja så er alting jo i bedste orden. Båden blev købt, som et afhentnings-tilbud og vi har også fået en fin båd til den pris vi fik den for. Der var mange ting at se til sidste år med arbejde, ny båd og pludselig alvorlig sygdom i familien, så det blev først i år, at jeg lige ville se til sikringer og hvordan det var lavet. Til min store skræk kunne jeg se, at der faktisk ikke fandtes ret mange sikringer i båden. Lanterner, lys til badeværelse, køleskab osv. osv. osv. var monteret direkte og uden sikringer... Jeg har nu allieret mig med min gode ven som arbejder med auto el. Det er en for stor mundfuld for mig. Vi tager tyren ved hornene og alt bliver afmonteret. Der kommer sikringspanel op, hvor ALT strøm kommer igennem... Der er sgu ikke noget at sige til, at der brænder en båd i ny og næ.

Danmark
55° 26' 22.2936" N, 10° 25' 23.9016" E

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Megelundos billede

HØRT!!!

Købte i efteråret også "ny" båd. Og noget af det første jeg gjorde var faktisk også at fjerne en stor del af El-installationen. Nogle af de ting jeg oplevede var:

* Ledninger der gik direkte til batteriet - Uden sikringer.
* + ledninger fra batteriet var stripset fast henover - polen.
* Sølvpapir i nogle sikringsholdere.
* 600W inverter installeret med 2*3 meter 2.5mm2 ledning. Uden afbryder eller sikring.
* I det ene sikringspanel der var - var alle sikringer 10A. Uanset om det var til en 10W ankerlanterne - eller en 85W vinduesvisker.

12V installationer er langt mere kritiske end 230Vac installationer mht. sikringer, afbrydere og kabeldimensioner. Så man kan virkelig komme galt afsted hvis ikke man ved hvad man har med at gøre.

Jans billede

Helt sikkert.

Her var det meget tydeligt at se, hvor Dehler-folkene var nået til og hvor hjemme-elektrikeren var begyndt.

Der findes desværre mange der tror, at 230 V er det "farlige", og 12 V er det "ufarlige"....

Det lyder bestemt heller ikke godt, det du har oplevet der...

Annonce