På langtur med Avalon. Del 9.

Allan Carstensens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

9. rejsebrev 30. september til 12. oktober 2007.

I Quinta do Lorde på Madeira kom Bo Larsen ombord den 2. oktober. Han havde meget med. Især meget omfattende fiskeudstyr. Det er altid dejligt, at der er eksperter ud i fiskesporten med. Især havfisk er en delikatesse.
Den næste dag lejede vi en lille bil og kørte rundt på Madeira. Sikke nogle veje. Snævre som i alperne og masser af hårnålesving – og lodret ned lige ved siden af vejen. Bente sad på bagsædet og var ved at få højdesyge. Vi stoppede mange gange for at nyde den meget flotte udsigt.
Quinta do Lorde Marina lå meget afsides fra alting. Derfor besluttede vi at forlade havnen og sejle de ca. 3 sømil til en ankerplads ud for Machico. Der lå et par andre både lige i nærheden.
Vi havde ikke mere end lige droppet ankeret, da Warren – en langturssejler fra den hollandske båd kom roende over for at hilse på og fortælle os lidt om de andre både. Lidt senere kom Bob fra den engelske båd over. Bob blev inviteret på kinesisk te – han ville ikke have andet. Bob er lidt af et fænomen. Han er 68 år, sejler alene i en stor aluminiumsbåd. Han har sejlet Jorden rundt flere gange. Efter at have været mange år væk fra England havde han besluttet, at han ville sælge båden der og nyde sit otium i land. Men efter et årstid fandt han ud af England og dens befolkning var blevet helt fremmet for ham. Han kendte ikke mange. Derfor af sted med båden igen. Nu ville han til Malaysia, hvor han havde gode forbindelser. Han var nu efter et par måneder kommet til Madeira.
Alle der lå til anker her ventede på den rette vind, for at komme videre til De Kanariske Øer. Vejrudsigterne så ikke lovende ud – ingen vind – og det der var, blev imod. Vi havde fået tilladelse til at anduve Islas Selvagem – en lille ubeboet øgruppe, der ligger ca. midtvejs mellem Madeira og De Kanariske Øer. Disse øer er naturreservater, der kun er under opsyn af nogle parkbetjente.
Imens oplevede vi Machico og dens omgivelser. Machico var stedet, hvor Zarco’s og Teixeira’s skibe anduvede 1419 - et helt år efter at de var kommet til den lille ø Porto Santo – og det selv om man kan se Madeira fra øen. Det er vel nok kun den gamle og meget smukke kirke, der minder om den tid.
En af dagene kom Warren over og spurgte om vi ikke ville med til gratis koncert. Bo, Bente og jeg fulgtes med Warren og hans kone til koncerten. Ingen vidste hvad slags koncert det var. Det viste sig, at det var et ungdoms- og et militærorkester – kun blæsere, der var sammensat til lejligheden. En dejlig oplevelse for mig. Bente kunne også lide det. Bo blundede lidt ind imellem.
Lørdag den 6. oktober tog vi bussen til Funchal, for at spendere en dag der. Der var også lejlighed til at se starten på Mini Transas sejladsen. Denne kapsejlads er for både, der ikke er længere end 24 fod – og alle sammen singlehanded. Ca. 250 både startede – hvilket syn. En enkelt omstart skulle der til. Hvor langt skulle de så? Ja, mållinien var i Brasilien. Noget af en bedrift synes jeg.
Selv om vejrudsigten ikke var særligt lovende, besluttede vi at lette anker søndag den 7. oktober. Vi kunne ikke vente længere. Leif skulle stå på i Las Palmas den 10. oktober. Udsigten ar svag indtil næste morgen. Vi gik for motor de første par timer. Men lige så snart vi kom godt fri af Madeira kom vinden. Først svag senere endda frisk fra nord øst. Vi sejlede i starten med fulde sejl, der efterhånden blev rebet mere og mere ned. Til sidst sejlede vi kun med halvt indrullet genua.
Bo havde alt sit store fiskegrej ude. Til sidst lykkedes det ham at fange en lille dorado. Doradoen er en meget smuk og mangefarvet fisk. Farverne forsvinder dog efter nogle sekunder. Normalt tog Bo fiskelinerne ind, når vi sejlede om natten – mere for at de andre kunne sove i fred. Men alligevel skulle linerne ud den anden nat på hans egen vagt. Hvad skete der? Der var bid på det store udstyr. Det vil sige kun i kort tid. ”Gummidyret” med krogen var bidt midt over – stort tandsæt – nok en haj. Nyt gummidyr ud. Samme resultat. Ikke mere fiskeri den nat. Flere fisk fik vi ikke på turen.
Vi sejlede midt ned mellem Salvagem øerne (rednings øerne). Desværre havde vi ikke tid til at anløbe dem. Men det ser meget dramatisk ud, når sådan et par øer med høje skrænter lige pludselig dukker op over horisonten.
Tirsdag den 9. oktober kl. 13. droppede vi ankeret i bugten inde i havnen Puerto de la Luz, der er havn for Las Palmas og Gran Canaria. 2 dage og 5 timer tog sejladsen fra Madeira til Gran Canaria – en distance på ca. 290 sømil. Vi har nu sejlet mere end 2.700 sømil fra Hundested og befinder os på positionen: 28°08’ N 15°25’ W.
Flere danske både lå herinde. Bjørn på Chili 30 fod (singlehander) og Kirsten på Røde Orm 36 fod (singlehander). Bjørn inviterede os om aftenen over til sundowner. Vi hilste ham fra Cecilie, den franske pige som vi lå på siden af i Lissabon og som sejlede med ham til Porto Santo. Også Kirsten, en svensker Johan (singlehander 27 fod) og hawaiianeren Mike (singlehander i en gammel skøjte) kom også. Det udartede sig til en lille fest. Johan, der også er musiker underholdt på sin guitar.
Lidt tunge i hovedet den næste morgen havde vi en del gøremål. Vi skulle indklarere via det sædvanlige bureaukrati, der tager det meste af en time. Derefter skulle vi se på priserne på en ny forluge, ny elektrisk autopilot, ny badestige, sejl skulle repareres, Vindmølle skulle anskaffes og single-side-band-radio, samt diverse beslag. Kirsten syede os en windscoop. Vi nåede ikke det hele. Må nok regne med at skulle blive her en hel uge, da det er helligdag her fredag. Lørdag og søndag holder forretningerne vi skal besøge også lukket.
Onsdag aften kom Leif Nielsen så med lidt besvær ombord. Taxichaufføren havde kørt ham rundt i hele havnen – og den er meget stor. Til sidst var han blevet sat af ved ”Sailors Bar” kun et par hundrede meter fra stranden, hvor Bo ventede med gummibåden. Leif havde 9 rugbrødsblandinger med, dansk 3-stjernet spegepølse og friske aviser med.
Næste dag ville Bo ud og dykke. Han havde booket sig ind på en dykkertur. Leif, Bente og jeg gik en tur til den gamle by i Las Palmas for bl.a. at se Columbus hus (han havde huse alle vegne). Columbus rigtige navn er ikke Christoffer Columbus men Christobal Colon. Det var et meget spændende museum – og et meget stort hus.
I sejlskibenes tid var De kanariske Øer springbræt for sejladsen mellem Europa og Amerika.
Om aftenen tog hele det nordiske selskab på 11 personer (fra de danske, svenske og norske både) ud og spise på en kinesisk restaurant. 10 euro blev det pr. person. Og hvilken mad. Der var 38 retter samt mange forskellige desserter. Og det var buffet! Vi åd os alle en pukkel til.
I dag fredag, er det så hviledag. Alt er lukket. Den nye forluge og autopiloten skal monteres. Storsejlet, der er blevet repareret skal på igen. Tøj skal vaskes. Der bliver nok et par rolige dage. Bente har svært ved at forlige sig med den evige vuggen på ankerpladsen. Hun har svært ved at sove.

Spanien
28° 7' 50.7756" N, 15° 25' 33.7764" W

Annonce