På langtur med Avalon. Del 6

Allan Carstensens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

6. Rejsebrev 4.-8. september 2007.

Vi er kommet til varmen. Ikke en sky har der været på himlen siden vi ankom til Vigo den 3. september – og næsten heller ingen vind.
Alt går i stå hernede mellem kl. 2 og 4. Det er siesta tid. Det er også forståeligt. 30 grader i skyggen har det været hver dag. Det gælder om at finde et sted med skygge. Alle de små caféer bliver fyldt med folk, der enten skal ha lidt og spise, en drink eller en passiar.
Vi gik de 3 km ind til Vigo, der er en driftig maritim handelsby med en stor havn. Den gamle bydel er meget spændende. Men byer det er ikke lige os. Efter en gang frokost i byen og besøg på internetbar, både for at opdatere Avalons netside samt bestille billet til Jonas begav vi os tilbage til båden for at sejle de ca. 14 mil til Bayona, hvor vi havde hørt, at der skulle være meget smukt.
Vi kom lidt sent af sted, så det var mørkt, da vi skulle finde ind på ankerpladsen mellem en række andre både. Der var en del lys fra promenaden, så det gik fint. Der var ingen vind. Under ankringen tabte vi pumpen til gummibåden. Jonas roede ud for at se om han kunne finde den – men uden resultat.
Om morgenen var vinden frisket op og drejet i øst. Jeg kunne se vi var kommet lidt tæt på en fransk båd bag os. Han blev nervøs, konen brokkede sig, og de hev deres anker op og flyttede til en anden plads. Jeg checkede mit anker. Kædehjulet var ikke spændt, så da det friskede op tidligt om morgenen, var hele ankerkæden på 50 meter løbet ud. Heldigvis er enden af kæden sjæklet fast. Vi hang stadig fast i bunden.
Bayona er et turiststed med mange meget flotte strande. Det ligger utroligt smukt inde i en bugt med en stor borg ud mod vandet.
Historisk kan man sige om stedet, at det var der Columbus landede i 1493 efter at have opdaget ”Den nye Verden”. Der ligger i havnen en kopi af skibet ”Pinta”, som han returnerede med. Den gamle bydel med sine stejle gader er velholdt og bibeholdt i den gamle stil. Der var en hel delfinflok, der kom ind i havnen og gav lidt underholdning.
Vi ville videre sydover. Jonas skulle først rejse den 11. september, så vi besluttede den 7. september kun at sejle en dagssejlads til Viana do Castelo – vores første havn i Portugal. Der var absolut ingen vind. Atlanterhavet var fladt og som poleret glas. Janmar fik lov at arbejde. Et par andre både havde sat sejl. Men de daskede bare løst, indtil de også efter kort tid gav op og fik startet hestene.
Og hvilken modtagelse! I flodmundingen ind til havnen blev vi stoppet af en patruljebåd. Efter en masse råben frem og tilbage fik vi lov at fortsætte langsomt ind mod havnen. Lidt længere inde blev vi stoppet at en stor militær gummibåd, der eskorterede os videre ind i havnen. Vi blev dirigeret langt uden om en korvet længere inde. Til sidst blev vi fulgt helt ind i lystbådehavnen af endnu en militær marinebåd. Det kan man da kalde at være agtsom!
Og hvorfor så alt det? Jo, der var EU udenrigsministermøde den 7. og 8. september. Det bar byen også præg af. Jeg skal lige nævne, at formaliteterne med at checke ind i Portugal er ret så bureaukratiske. De skal vide alt om båden – længde, bredde, højde, dybgang, hvor meget og hvilket slags udstyr der er ombord, hvor mange personer og detaljer om den enkelte. Herudover skal de se alle skibets papirer (de er skrevet på svensk og dansk – ha!).
Bente og jeg gik en tur op i byen, da solen ikke stak så meget. Det var dog stadig meget varmt – tropenat.
Inde i den gamle by var der på en lille plads samlet en masse mennesker. Der skulle nok ske et eller andet. Pludselig kom der en stor bil fulgt af motorcykler med sirenerne i gang.
Hvem stod ud af bilen. Det gjorde vores udenrigsminister Per Stig Møller. Jeg sagde ”hej Møller”. Han vendte sig om og nikkede. Og skyndte sig derefter ind i en stor bygning fulgt af sikkerhedsfolk. Ja, verden er lille.
Byen er meget flot med meget velbevarede gamle huse. Byen er især kendt for sin tidligere handel med Brasilien og eksport af portugiser vin (portvin) til England. En stor fiskerflåde fiskede tidligere på Newfoundlands banker.

Min fødselsdag den 8. september blev fejret med morgensang af hele besætningen (Jonas og Bente).

Den 9. september har vi sejlet de ca. 35 sømil til Leixoes, der er havn for Porto. Der var absolut ingen vind – og de næste 7 dage er der heller ikke lovet noget. Her vil vi bruge dagen til at se på den gamle by og gå på Internettet.

Vi har nu sejlet 1.650 sømil siden vi sejlede fra Hundested den 3. august. Det svarer til ca. 3.000 km.

BENTE:

Fra Spanien til Portugal.

Det er ganske pragtfuldt at se og mærke varmen. Nu føler jeg rejsen rigtig begynder. Alt det sure er lidt glemt. Overskuddet er begyndt, jeg kan lave mad i kahytten, medens vi sejler og ja, det hele går meget nemmere når der er stille vand. Dynerne er ved at være tørrer og det er dejligt at komme i seng igen. Jeg kan lægge mit tøj i skabet, da faren for vådt tøj er ikke så stor mere….
Alt i alt, så ser jeg lyset forude. Og det med det dybe vand, tænker jeg ikke så meget mere på. Kun når jeg ser på dybdemåleren. Jeg går stadig forsigtigt rundt på båden, når vi sejler. Der er jo ingen grund til, at udfordre skæbnen. VEL….(-:
Det er pragtfuldt at opleve en anden kultur. De gamle huse i Spanien, de små butikker. Men priserne, de ved godt hvad varen skal koste. Og havnepenge…..jo ca. 150 kr. pr. døgn.
I Portugal, ja det lyder så flot. Vi var i Spanien i går og Portugal i dag. Der begynder osten til vores brød, at blive billigere. Selv havnepenge en anelse billigere også. Vi møder nationaldragten i butiksvinduer og de særlige syede ting. Vil så lige nævne, at Allan ikke kunne finde butikker med Maritime ting. Så det er med at købe de ting man mangler, når de er der. Det bliver sværere jo længere vi kommer mod Syd….
Jeg har set på sko og jeg vil lige nævne, at de er høje. Så jeg nøjes med mine flade sko. Jeg er specielt på jagt efter små ting, så vi kan se hvor vi har været. Så måske båden er lidt særlig pyntet, når vi kommer hjem.

Jeg kan mærke min hjemve lidt engang imellem. Suk. Ville gerne knus kramme familie, venner. Og mine børn. Dem savner jeg helt vildt. Det er godt Internettet er opfundet, for så er verden dejlig lille. Messenger og Skype fungerer godt, så når Allan skriver og laver hjemmeside, så snakker jeg. Der er rift om computeren når vi kommer i land. Vi skal jo lige se om der er nogen forbindelse ellers er det besøg på net café.

Mine arme er lidt lange. Jeg træner i at trække tov.(trosser) når vi skal i havn. Det er bare tungt. Så jeg må lære, at bede om hjælp. Dem der kender mig, ved det ikke lige er min stærke side. Smil. Jeg kan stadig mærke hver muskel i kroppen. Så vel er det hårdt, hvis man ikke lige er meget stærk. Til at begynde med, ville jeg bare det hele selv, men må erkende den går ikke. Så jeg hopper i land og fastgøre så trossen, og resten gør en af de andre.

Om et par dage, når vi forlader Porto i Portugal og Jonas er rejst til Kroatien, så er Allan og jeg alene for en lille tid. Det gør mig slet ikke nervøs mere, som det gjorde i starten. Om jeg nu kan finde ud af det hele. Jeg ved hvad jeg skal og udkik kan jeg da altid holde. Så jo lidt anden Skipper bliver jeg da.
Jeg har set mange par sejler alene, så kan vi også. Allan kan så men sejle båden alene, hvis det skulle være…..
Jeg er tryg ved mange af de lyde båden har efterhånden. Arhhh, undtagen lige de der, der så lige dem om natten. De havne vi ligger i, er der gang i døgnet rundt. Så det var godt jeg købte de gule skum ørepropper. Dem har jeg brugt en del. Og mon ikke jeg kan undvære dem en dag.

Jeg har sunget fødselsdags sang for Allan. Han blev lidt yngre ???? d. 8. sep. 07 og er stadig ved godt mod. Ha Ha…

Vil lige nævne til sidst, at vi har tilbagelagt mere end 3.000 km. fra starten i Hundested. Godt klaret synes jeg. Fatter det næsten ikke. Og det er kun 1 måned og 1 uge siden.

Danmark
42° 7' 13.8324" N, 8° 50' 34.8252" W

Annonce