På langtur med Avalon. Del 14.

Allan Carstensens billede
0
Din bedømmelse: Ingen

14. rejsebrev 1. – 17. december 2007 – 2028 sømil på Atlanten mellem Kap Verde og Barbados.

Den 1. december var så dagen, hvor vi havde besluttet at tage den store tur over Atlanterhavet til Barbados. Dagen i forvejen – den sidste dag i november – gik vi i byen sammen med andre sejlere for lige som om at tage lidt afsked med hinanden og Kap Verde. Kap Verde er endnu ikke så turistet endnu. Det har været en oplevelse at opholde os på øerne. Faktisk skulle 10 både afsejle mod forskellige destinationer i Caribien – enkelte til Barbados som os.
Hen ad midnat blev jeg træt og ville ned om bord. Det ville de andre ikke. Festen var jo lige startet.
Hen ad morgenen – en enkelt lidt senere – kom de andre ombord. Glade, men meget trætte. Nå, men vi skulle jo også først have ferskvand ombord og købe grønsager for de sidste Kap Verde esqudos vi havde tilbage.
Kl. 1 smed vi fortøjningerne og gav os af sted fra Mindelo Marina. Uden for bugten – og på grund af de høje bjerge fra Sao Vincente og Sao Antão, fik vi masser af vind og forvirret sø. Der var ret stille ombord. Især Leif blev alvorligt søsyg. Men han kunne ikke forstå hvorfor!!! Desværre svigtede den nye elektriske autopilot kort efter starten (James II), så vindstyreren (Marie) måtte trække læsset. Den var meget svær at kontrollere på grund af den kraftigt springende vind. Men efter at vi kom fri af øerne hjalp det.
Den 2. december var det Ole Ernsts fødselsdag. Det blev fejret meget enkelt med et flag i salonen og en fødselsdagshilsen. På grund af det hårde vejr var lysterne ikke til meget mere.
Der blev fisket på livet løs. Specielt i starten og med stort fiskegrej. Og det varede da heller ikke længe før, at der pludselig var et ordentligt ryk i viren – ja vi fisker med line der er lavet af flettet stål, og med kroge, der vejer næsten et halvt kilo! En kæmpefisk på ca. 25 kg hang på krogen. Bo, Ole og Leif måtte lægge alle kræfter i for at få den halet indenbords. Vi sagter jo ikke farten af den grund. Men ind kom den. Det var en ordentlig krabat af en wahoo. Vi havde fået et godt råd af nogle danskere i Mindelo om, at vi bare skulle puste lidt rom ind i fiskens gæller, så var den helt rolig. Bo tog en ordentlig slurk rom og pustede ned i dens store gab - og voila! Den urolige fisk blev helt stille med det samme. Ole fileterede den. Det var et besværligt arbejde i den høje sø. Men med fare for at skære sig selv (lidt skrammer fik han dog), fik han det gjort. Resultatet blev mere end 10 kg ren fiskefilet. Der blev fanget et par fisk mere, bl.a. et par guldmarkreller og en stor tun på ca. 10 kg. De blev alle sat ud igen. Der er ikke plads til mere i fryseren. Spansk markrel er en meget lækker havfisk. Med alt det kød vi har i fryseren – og nu også fisk – har vi mere end rigeligt til resten af turen til Barbados. Og vi spiser godt – rigtig godt endda. Næsten kulinarisk. Vi mangler ikke noget.
Den anden dag til havs bød på et show fra flere hundrede delfiner. De var utallige og lige så langt øjet rakte på begge sider af båden.
På grund af den kraftige vind og høje sø vi havde haft lige fra starten (kuling), sejlede vi med 3 reb i storsejlet og med halvt udrullet forsejl.
På den 3. dag revnede forsejlet i agterkanten (agterlig). Hurtigt blev det rullet ind. Vi turde ikke rulle det helt ud for at tage det ned, da vi mente at det ville gøre skaden større. Vi rystede et enkelt reb ud af storsejlet. Farten lå mellem 5 og 7 knob, men vi ruller noget mere på grund af, at der kun var et sejl oppe. Men det kan vi leve med. En gang imellem kom farten op på over 10 knob, når vi rutschede og surfede på forkanten af en rigtig stor sø.
Det meste af tiden går med at lave så lidt som muligt. Vagterne tærer ikke på kræfterne. Vi har en 4 timers vagt om dagen og en 3 timers om natten. Hver fjerde dag har vi ingen dagvagt. Der læses og snakkes meget. Der bages brød, kager og wienerbrød. Til nattevagten er der altid lidt godt snack.
Den 10. dag brast forliget i storsejlet. Årsagen var et par ukontrollerede bomninger. Ikke fordi bommen kommer farende hen over hovederne på os. Det gør den ikke, fordi vi har monteret en ”preventer” – et stykke tovværk, der fastholder bommen i sin stilling ude tværs. Det kraftige slag, som sejlet får, når det slår tilbage er en meget stor belastning. Vi tog sejlet ned og nødreparerede det. Her i skrivende stund, hvor vi mangler 150 sømil til Barbados, ser det ud som om det vil holde resten af vejen. Men vi har da et par sejl mere, hvis det skulle gå helt galt. At sejle på Atlanterhavet i høj sø og store dønninger er en meget stor belastning for rig og sejl. Vi er efterhånden helt gode til at sy sejl i hånden – men ih, hvor ta’r det lang tid.
Her lørdag den 15. december ville jeg bage kanelsnegle og grahamsbrød. Hvad skete der så? Ovnen ville ikke tænde. Hvad gør man så? En kasserolle med låg måtte udgøre det for ovn. Grahamsbrødene blev lavet om til boller. Meeen det tager lang tid. Vi startede med at bage kl. 9 om morgenen. Her kl. 16 er vi halvt færdig!!! Må nok købe en ny ovn på Barbados.
Andre ting er også gået i stykker. Bomningerne har smadret 3 kasteblokke $$$. Loggen er gået i udu og piber hele tiden. Men jeg tror ikke at de uheld vi har haft er meget anderledes, end det andre sejlere oplever, men det koster.
Når vi kigger ud over havet kan man godt føle sig meget ensom. Ud over nogle enkelte kontakter med andre både er det først her hvor vi nærmer os land, at vi ser andre både. Vi tager altid kontakt med dem over VHF’en og får en snak om hvor vi kommer fra og hvor vi skal hen samt hvad vi nu ellers kan finde på at snakke om.
At sejle om natten er et eventyr for sig selv. Stjernehimlen er jo imponerende flot, når der ikke er noget generende lys omkring. Mælkevejen står som et lysende bånd over himlen. I øjeblikket står Mars hele natten med sit røde skær lige ved Tvillingerne (Castor og Pollux). Orion lige over hovedet ved midnat. Orion viser også vejen til Aldebaran (Tyrens røde øje), Capella, Plejaderne, Sirius, Procyon og Antares. Sent på natten kommer sydkorset op lavt på himlen. Karlsvognen dukker samtidigt op på den nordlige himmel og viser vejen til Nordstjernen (Stella Polaris). Et par timer før daggry dukker så Venus op i øst. Jeg kunne blive ved, fordi alle stjernebillederne står så lysende klart i den sorte nat. Hvis man er den type, der tror, at man kan få et ønske opfyldt, når man ser et stjerneskud. Ja, så er havsejlads sagen. Alle ønsker kan opfyldes. Der er hundredvis hver nat. Nogle svage, andre kan lyse himlen helt op og tegner et kraftigt spor, der hænger i flere sekunder. Rent festfyrværkeri.
Vores etmål (døgndistance) har ligget mellem 125 og 141 sømil. Det synes jeg er helt fint i betragtning af den meget lille og konservative sejlføring.
Og så lidt om Barbados, som er vores første mål her i Caribien.
Øen var ubeboet da briterne begyndte at bosætte sig på den i 1627. Der blev anlagt rørsukkerplantager med slavearbejdere indtil 1834, hvor slaveriet blev forbudt. Sociale og politiske reformer blev gradvist gennemført og førte til selvstændighed fra Storbritannien 30. november 1966. Barbados er en af de tættest befolkede nationer i Verden. Med en størrelse mindre end Amager er der næsten 400.000 indbyggere. Bridgetown, som vi er på vej mod er hovedstad (13°05’ Nord 59°36’ Vest). Tidszonen er 5 timer efter Danmark.

Seneste:
Vi er nu checket ind på Barbados. Vi ankom den 17. december kl. halv et om morgenen og blev dirigeret ind til den store Bridgetown havn. Her skulle vi ligge indtil kl. 6 morgen i karantæne. En masse papirer skulle udfyldes – det tog lang tid. Men kl. 8 kunne vi sejle ud af havnen for derefter at ankre syd for havnen i Carlisle Bay på positionen 13°05’5Nord og 59°56’8 Vest.
Nu trænger vi til at komme i land og ryste søbenene af os. Vi bliver her indtil den 27. december, hvorefter vi sejler videre til St. Lucia.
Der er et mylder af mennesker her. Ud over næsten 400.000 mennesker her kommer der også 2-3 store krydstogtskibe ind hver dag. Et leben ud over alle forventninger. Men her er meget smukt og meget engelsk. Vi vil tage en rundtur på øen senere på ugen.

Danmark
13° 5' 24.8532" N, 59° 36' 45.5796" W

Annonce