På Langtur med Avalon. Del 1.

Allan Carstensens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)

3. august 2007:
Hvilken afgang. Vi kom af sted til tiden. Kl. 18.00 fredag den 3. august slap vi trosserne i Hundested og begav os af sted.
Inden da havde der været travl aktivitet med at få alting på plads. Der var utroligt meget, der skulle ordnes. Fik højst et par timers søvn hver nat den sidste uge.
På dagen for afgangen havde vi flyttet Avalon, så den lå lige neden for Hundested Motor og Sejlklub. Der kom flag over toppen og også signalflag langs rælingen.
Venner og familie fra både Fyn og Sjælland var mødt op (jeg havde inviteret på en øl og en småkage). Desværre glemte vi at få øljernene med os (skandale siger de andre). Men et spilhåndtag gør også gavn. Over hundrede mennesker var mødt op. Selv min unge far (kun 87) kom til Hundested. Det blev helt festligt. Nogle gav blomster (til Bente). Heldigvis var de kunstige. Skibet bli’r helt feminint, når der er ”damer” ombord. Vi fik så meget (spil, spiritus, vin, syltetøj, slik, ”nødrationer” og meget mere), at vi fik problemer med at stuve det af vejen. Men Bente er god til at organisere alt – og plads fik det. Tak for alle gaverne. Man bliver helt rørt ved at der er så mange, der tænker på en.
Jeg fik også en søster, idet Chantal spurgte om hun kunne være min søster og jeg hendes bror. Det er hermed besluttet. Chantal’s datter Maya, som altid har været en del af besætningen i Danmark, betragter jeg allerede som en slags datter (det skal måske til at være niece nu?). Min afløser som formanden for Hundested Motor og Sejlklub Ole Stausgaard holdt en lille tale. Det gjorde formanden fra Søværnets Idrætsforenings Sejlsportsudvalg Peter Wulff også. Fra ham fik jeg overrakt Idrætsforeningens æres manchetknapper i guld. Nu må jeg ud og købe en skjorte, da jeg ikke har taget nogen med. Der skal være en stor tak til begge formændene.
Vi er 4 mand (Bente bli’r det også en dag – det er hårdt arbejde). Ud over mig selv er det Bente (mit vedhæng), Jonas og Søren.

Kl. 18 (måske var det et minut for tidligt) slap vi trosserne. Der var tuden og vinken og skudsalutter fra havnen. Mange både i havnen vinkede og ønskede os god tur – en enkelt fulgte os lidt på vej. Herligt.
Vejret var nu ikke lige det drømmevejr vi kunne ønske os – hård vind fra VNV – lige den retning vi skulle mod Snekkeløbet ved Sjællands Odde. Så der var dømt hårdt kryds. 2 reb i storen – genuaen helt ud. Det blev lidt af en ”røvtur”. I farten inden afgangen havde Bente glemt at tage en søsygetablet, så hun gik helt ned. Søren skulle ikke ned om læ, så ville han også blive søsyg. Jonas og jeg skiftede til at styre. Hårdt kryds er ikke livret for de to autopiloter – James (el) og Marie (vind).
Efter 6 timer gik vi gennem Snekkeløbet og kunne falde lidt af – troede vi. Nej, nej – vinde var drejet i VSV – surt. Så vi krydsede ned til Røsnæs også. Heldigvis var vinden taget lidt af – søen lidt roligere. Prøvede at stoppe en søsygetablet i Bente – men den røg op lige som et springvand. Søren blev i cockpittet.
Da vi rundede Røsnes Puller troede vi, at nu var den der. Vindretningen var god nok, men hastigheden droppede til svag vind – inden for en halv time! Vi havde en aftale i Nakskov med Jørgen Munter om lørdagen inden klokken 14. ”Jerngenuaen” blev startet. 6,5 knob gennem vandet. For at det ikke skulle være løgn, så vente strømmen lige efter Røsnæs. Den hårde vind tidligere havde presset meget vand ned i Østersøen – så vi fik 2 knob imod – resultatet kan i nok gætte? Vi ankom til Nakskov kl. 18.10 – mere end 24 timers sejlads. Vi havde udsejlet 149 sømil – den beholdne distance er kun 105 sømil.

4. august 2007:
Festen var i fuld gang hos vennen Jørgen i Holeby (han blev 65 år ung). Han kunne ikke hente os. Heldigvis havde Jørgens søn Karsten endnu ikke drukket noget, så han lånte Jørgens store ”Mercer” og hentede os. Søren passede båden imens. Det var det helt store garden party. Vi fik hilst på alle vennerne – og taget pænt afsked. Der går nok lige et par dage inden vi ses igen. Et stort tillykke til dig Jørgen.
Det blev sent inden vi kom afsted. Tog en taxa tilbage til båden (30 km. - 500 kr.!).

5. august 2007:
Næste morgen var vi meget trætte i ansigtet, så vi besluttede at blive og se lidt på byen og den meget ramponerede russiske ubåd af ”Whisky-klassen (museum).

Lokummet svigter – pumpen vil ikke tømme holding tanken. Der er blokade i afløbet. Det skete også to dage før afgangen. Skilte slangen fra tanken – jo den var blokeret. Stak en rensepind ind i slangen – en spand og en lækprop klar. Lige pludselig kom det. En 5 cm tyk søjle af p.. og l… røg ud af den tykke slange. Noget ramte mig og noget ved siden af spanden. Jeg havde ikke fået næseklemme på – adr. Da spanden var fuld – i med lækproppen. Jeg måtte gentage det 4 gange før tanken var tom. Det er ren gødning. Jeg troede nu at det virkede. Pumpen kører fint – men der er kommet en ny prop. Skal til det igen – helst inden vi kommer ud i Nordsøen.

6. august 2007:
Vi havde fin frisk østenvind hele vejen fra Nakskov til Kiel (Holtenau), hvor vi fandt en plads i marinaen lige foran indsejlingen til Kielerkanalens sluse. Nu er vi rigtig på vej. Vi stopper kun for natten og går gennem kanalen den 7. august. Hvis det gode vejr med østenvind fortsætter vi straks mod Holland.

7. august 2007:
Kielerkanalen – eller Nord Ostzee Kanal, som den rettelig hedder er 98 km lang. På kanalerne regner man i kilometer og ikke i sømil. Vejret var utroligt smukt, men ingen vind. Så jernhesten fik lov at snurre hele vejen. Ikke for hurtigt. Den nye motor har endnu ikke gået 50 timer, hvor den skal have skiftet olie og filter. Det gør vi, når vi er i Brunsbüttel – så er den der næsten. Vi sejlede lidt langsommere end de andre både vi var sammen med i slusen, så kunne vi nyde kanalen i ensom majestæt.
Vel ankommet var der en del opgaver, der skulle laves. Jonas og Søren skulle hente Kaustisk soda, så vi kan opløse den prop, der er i toilettet – håber det virker. De skulle også købe nogle fornødenheder og på internet.
Så nu ligger vi her og venter til i morgen for at komme ud på Elben og i Nordsøen. Vejrudsigten er dog ikke for lovende. Hollænderen, som ligger på siden af os siger at det bliver 7 beaufort fra NW (13-17 m/s). Dvs. kuling – og så venter vi.
Det var ikke muligt at finde kaustisk soda – det hedder nok noget andet i Tyskland, for de forstod ikke, hvad vi ævlede om!
Vi fandt nogle skilte, der pegede i retning til en internetcafe. Dem der har sat de skilte op, må ha syntes, at vi skulle ha en tur rundt i byen. Vi gik langt – og så viste det sig at cafeen lå næsten nede ved havnen! Internet cafe er nok noget af en overdrivelse. Der stod en enkelt afdanket pc over i hjørnet af en bar. Den ville ikke acceptere hverken denne dagbog eller de billeder vi havde med på en memory stick. Fik dog svaret på en enkelt mail til min bror – det var alt.

8. august 2007:
Nabobåden, en hollænder – selvfølgelig ham, der lå inderst skulle ud kl. 8 for at komme gennem slusen til Elben. Så vi skulle med den samme vej. Først skulle vi lige købe lidt forsyninger til turen. ALDI tæt på havnen åbnede ikke før kl. 8?? Vi løb derop. Heldigvis åbnede de et par minutter før. Der blev powershoppet til den store guldmedalje. 5 minutter efter var vi tilbage ved båden. Slap fortøjningerne 5 minutter over 8 – dog med lidt misbilligelse fra hollænderen. Men vi nåede det. Lige ud af havnen og ind i slusen – sådan. Vi blev hævet et par meter og så ud igen.
Der var ikke meget vind i starten. Men vi satte sejlene. Der var en dejlig medstrøm, så den beholdne fart kom alligevel op på 5 knob.
Kort efter Cuxhafen kom vinden. I løbet af en halv time steg vinden fra 3 m/s til ca. 13 m/s fra nord. Søen var flad, så vi nød det. Tog et par reb i storen og strøg derudaf. Søren og Bente fik et par søsygepiller (de døsende).
Da vi nåede ud i Nordsøen steg vinden yderligere til 16 m/s (7 beaufort). Søerne begyndte at bygge op. Bente blev lidt nervøs. Søren beroligede. Tog storen helt ned og rullede Genuaen halvt ind. Farten stadig over 8 knob. Vi havde sat Kursen mod Den Helder i Holland. På grund af den høje søgang og blæsten kunne hverken James eller Marie styre ordentligt – så det var håndstyring på skift af Jonas og mig. Det var hårdt. Ingen kunne komme på toilettet – det var stadig stoppet. På et tidspunkt om eftermiddagen væltede en ordentlig sø in over os og rev bagbords wind screen i cockpittet i stykker. Alt hvad der kunne hoppe op og ud af hylderne faldt på dørken – heriblandt alle cd-erne. Samtlige hylstre smadrede. Bøger og blade lå hulter til bulter.
Nu var det ikke sjovt længer. Det blev overvejet at tage sikkerhedsselerne på. Jonas og jeg konfererede en smule og blev enige om, at søge mod land. Vi lå lige nord for Wilhelmshafen. Vi faldt af og sejlede de 35 mil til Nassauhafen Marina, der ligger lige op af Wilhelmshafen flådebase. Det tog 5 timer. Vi ankom kl. 20.30. Bagefter kunne vi godt se, at det måske havde været bedre og krydse de 12 mil op mod Helgoland. Så havde vi også ligget bedre til den videre færd. Men sådan er der så meget man ikke tænker over.

9. august 2007:
Nu ligger vi her og venter på bedre vejr. Skilte toiletpumpen fra holdingtanken. Jep, der var en prop – ikke en dråbe kom ud! Prøvede at stikke noget i tanken for at få proppen ud. Den var hård. Alle havde sagt, at de først havde tygget eller drukket alt, før de havde sat sig på tønden (det er en regel ombord). Så det er nok en gammel prop fra sidste år, hvor nogle nok har glemt påbudet. Intet hjalp. Så det blev med en taxi ud til ”Bauhaus” for at finde noget, der dur (det lå dyrt langt væk). Vi fandt en rigtig rørrenser (5 meter lang) og også kaustisk soda, som ganske rigtigt hedder noget helt andet på tysk.
Tilbage i taxi (mere dyrt) med ”værktøjet”.
Der blev renset godt igennem. Og lige pludselig kom det – en tyk stråle (tanken var helt fuld). Inden jeg havde rettet strålen mod spanden ramte den mig i ansigtet og på tøjet – FØJ! I min befippelse kom jeg til at vælte spanden – og en masse rendte ud i kølsvinet. Bente havde lovet at gøre rent bagefter. Men ud kom det alt sammen. Pumpen kører – meeen nu er der et andet problem. Jeg var den sidste, der havde været på toilettet, da tanken blev fyldt. Jeg kom til at påvirke håndpumpen så kraftigt, at den nu ikke virker (man bli’r stærk af at være sømand). Vejret er ikke for lovende, så den klarer jeg i morgen.
Jeg har også et problem med motoren og generatoren. Motoren er ikke ”linet” godt nok op. Vibrationerne medfører, at der kommer vand ind gennem pakdåsen på akslen. Det ser også ud til, at generatoren på motoren ikke lader batterierne. Tænk, hvis man ikke havde noget at lave. Vi keder os ikke.

Ene pige ombord fortæller:

Afgang fra Hundested Havn d. 3 august 2007.

Så er vi endelige kommet til den store dag, hvor langturen med Avalon skulle begynde. Jeg og Allan havde haft sindssyg travlt med at ordene huset derhjemme og gjort klart i skibet. Jeg må lige nævne, at jeg bliver helt sikkert ekspert i, at pakke båden. Der var vist ikke det hjørne, jeg ikke fandt at fylde mad i……
Jeg fik endelig hilst på Søren, vores nr. 4 mand på båden. Jonas var kommet, som jeg kender lidt i forvejen. Så eneste kvinde er jeg om bord. Suk… kan mærke det bliver lidt hårdt. Måske lidt for meget mandehørm….
Der kom virkelig mange mennesker, som ville vinke farvel. Jeg var totalt overvældet. Kunne næsten ikke overskue dem alle. Til sidst farede jeg bare rundt, har vist aldrig fået så mange kys og kram før. Grin.
Min søn, min bror og hans kone. Mine to meget gode venner Jacqueline og Finn, var der fra Fyn. Tak for det. Og Linda min datter kunne desværre ikke være der. Fik sagt farvel i Odense. Og tak til hende, for de 3 måneder jeg boede der, for at gøre mit arbejde færdig inden turen.
Lige pludselig kaldte Allan, så var det afgang. Jeg var slet ikke færdig med at hilse af. Så med stor fart og stærk vind, var vi pludselig af sted.
Jeg nåede ikke at få en søsyge tablet. Så hele natten kastede jeg op. Det er vist længe siden, jeg har været så dårlig. Det var første gang, så det kom lidt bag på mig. Ikke engang en kiks kunne jeg holde i mig. Så den vagt jeg skulle have sammen med Jonas, måtte Allan tage for mig. Jeg sov ikke i et døgn. Der var først op ad næste dag, jeg begyndte at blive mig selv igen. Jeg var træt og tænkte, hvis dette skulle varer ved med søsyge, så blev jeg da tyndt som en sylfide…. Smil….

Men opgive denne tur, ville jeg ikke. Sikke oplevelser der venter. Og dem ville jeg tænke på, hver gang. Og søsyge er kun en tilstand, siger Allan. Så den tager jeg også til mig.
Men tilbage til turen. Vi sejlede hele natten og skulle til fødselsdag hos Jørgen Munter i Holeby på Lolland. Vi blev hentet i Nakskov havn. Sikke et overdådigt måltid der ventede os. Det hjalp på mit humør, som var lidt nede. Tak for mad Jørgen og en dejlig modtagelse. Vi kom sent tilbage og jeg faldt vist hurtigt i søvn.

Nakskov til Kiel. D. 4 august 2007

Så var dagen kommet hvor vi skulle videre til Kiel. Jeg glædede mig meget, for synes først turen startede rigtigt, når vi var ude af Danmark. Jeg var stadig mærket af lidt søsyge, så et æble fik jeg klemt ned og opkastene forsvandt. Så langsomt håber jeg, min krop vender sig til vandets bevægelser. Det kan tage nogle dage og jeg tror der er håb for mig. Grin…Men nu sloges jeg med mine følelser. Lige pludselig gik det op for mig, at nu var det alvor. Puh ha … jeg rystede over hele kroppen og fældede et par tårer i løbet af dagen. Jeg savnede allerede mine unger, fam og vennner. Det var virkelig overvældende. Og den nærhed med vandet. Det virkede stærkt på mig. Jeg mistede en lillebror 3 år gammel ved druknedød. Så alt det kom pludselig op i mig igen. Selvom det er mange år siden. Det er nok den største overvindelse jeg skal igennem, at være der, lige der hvor jeg ikke kan bunde. Ude midt i et hav hvor der er mange meter ned….. Men det kommer langsomt til mig, tænker at det overlever jeg. Så det her er godt for sjælen, kan jeg mærke. Men hvor jeg dog har mange tårer. De kommer og forsvinder, hele tiden.

Tilbage til selv turen. Vi sover og slapper af i Nakskov, og fortsætter d. 5 aug til Kielerkanalen. Og den er vi på, lige nu. Et utroligt smukt syn. Og mange store skibe møder vi på vejen. Jeg tror mit kamera lider overlast, inden jeg er hjemme igen.
Jeg får endelig snakket lidt om tonen her på Skibet. Det skal jeg som kvinde, vist lige vende mig til. Den er lidt ufølsom og hård engang imellem. Så jeg gør lidt vrøvl. Og bestemt skal jeg vende mig til at være sammen med mennesker, så tæt hver dag. Så lige nu, hvor jeg skriver det her, hører jeg musik fra min mp-3. En god måde at gå ind i sig selv på, for mig. Nu skal dynerne ud og luftes, de er lidt klamme. Så jeg vil slutte for denne gang. Kommer igen senere.

Til sidst en stor tak og knus til alle ved afsked, både i Odense og Hundested. Og tak for alle gaverne.

Hundested
Danmark
55° 57' 52.9056" N, 11° 50' 46.5576" E

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Allan Stenders billede

Fantastisk læsning, hvor kan man læse resten af turen?

Allan Carstensens billede

Jeg sætter mere ind løbende.

Torben H Jørgensens billede

Venter spændt på forsættelsen.

Allan Carstensens billede

Næste del er lagt ind.

Annonce