Dragør 2 star 12. maj 2012 - Saltholm rundt

Anders vognsens billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Event dato: 
Lør, 12/05/2012 - 11:00

Den 12. maj 2012 byder Dragør Sejlklub velkommen til en dejlig sejlads rundt om Saltholm. Der sejles i 2 klasser - DH racing for både med gyldigt DH målerbrev og Crusing for både med og uden målerbrev, og som ønsker at prøve kapsejlads for 2. Vi starter max. 50 både, og der vil være præmie for hver 5 deltagende båd.

Starten går ud for Dragør Havn med samlet start kl. 11:00 og dommeren afgører på dagen om det er styrbord eller bagbord rundt, hvilket vil blive signaleret fra dommerbåden.

Sejladsbestemmelser og banekort udleveres i kapsejladsens bureau i Dragør Sejlklub, som hår åbent lørdag den 12. maj fra kl. 8.30.
Startgebyr 250,00 kr. pr. deltagende båd, som indbetales til Dragør Sejlklub på konto 2191 – 0759 234 383 ved tilmelding. (Angiv bådens navn, bådtype og sejlnummer ved betaling)

Dragør Havn giver deltagende både fri havneplads fra fredag den 11. maj til søndag den 13. maj.
Efter sejladsen er der øl og en godbid på molen ved vores klubhus og præmieuddeling.

Sejladsbestemmelser og banekort mailes, hvis der på tilmeldingen er opgivet e-mail adresse og betalt for deltagelse.
Tilmelding kan ske ved mail til DRAGØR SEJLKLUBS kapsejladsudvalg henningpoulsen@mail.dk.

Dragør Sejlklub
Kapdejladsudvalget

Dragør Sejlklub
Danmark
55° 35' 23.9532" N, 12° 41' 6.3204" E

Annonce