Åbent hus Redningsstation Sæby
Redningsstationen i Sæby fylder 100 år, og i den festlige anledning holder redningsstationen åbent hus. Der vil blive lejlighed til at gå ombord i en redningsbåd og snakke med en af redningsmændene. Samtidig bydes der på lidt at spise og drikke. Arrangementet er lørdag den 1. oktober fra 10.00-13.00. Der er gratis adgang.
Redningsstationen i Sæby har i gennemsnit 15 aktioner om året, hvor der er fare for menneskeliv. Samlet set har Farvandsvæsenets kystredningstjeneste ca. 400 redningsaktioner om året, hvor der er fare for menneskeliv, og i gennemsnit afgår redningsenhederne til disse redningsaktioner, inden der er gået 9 minutter fra alarmudkaldet er modtaget.


