Sejerø Havn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Sejerø Havn, sidst redigeret af Trine Søe den 29/02/2012 - 13:59
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Havnens telefonnummer: 
21 20 31 56
Havneplads
Sejerø 4592
Danmark
55° 52' 48.9972" N, 11° 8' 10.0644" E
Havnepenge: 

Både under 9 meter i længden koster 110 kroner i døgnet.
Både mellem 9-11 meter i længden koster 120 kroner i døgnet.
Både over 12 meter i længden koster +5 kroner per meter.

Antal havnepladser: 
175
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

Sejerø havn er placeret på vestsiden af øen Sejerø, der er beliggende i Sejerø Bugten. Der er knapt 400 fastboende på Sejerø. Sejrø har fået sit navn efter Valdemar Sejr, der ejede øen i 1200-tallet.

Havnen har en havnegrill, der har åbent i sommermånederne. En købmand findes cirka 1 kilometer fra havnen i Sejerby. Der er mulighed for at vaske og tørretumble tøj. Det koster 50 kroner per vask og 25 kroner per tumbling.

Seværdigheder

Sejerø kirke er en gotisk kirke fra omkring 1275. Kirken er åben i dagtimerne. I kirkens våbenhuset kan man købe et lille hæfte, der fortæller om kirkens bygninger og inventar. Kirken har blandt andet kalkmalerier fra 1558 forestillende bibelske situationer.

Sejerø fyr blev opført i 1852 og er beliggende på Sejerøs nordvestpynt - kaldet Gniben. Fyret, der er gulkalket, står kun 2 meter fra skrænten. Der er mulighed for at komme op i fyret, men kun i følge med fyrpasseren. Telefonnumret er opslået på fyrets dør. Der er en fantastisk udsigt fra fyrtårnet top, hvor man i klart vejr kan se til Samsø og Hjelm.

Naturen på Sejerø er øens hovedattraktion. Sejerøs har et kuperet terræn med flere end 40 bakker, der alle har et navn. Kongshøj mod sydøst er den højeste og rager 30 meter op. Her fra er der en fantastisk udsigt.

Besejling: 
Sejerø havn kan anløbes døgnet rundt. Havnens molefyr leder ind til havnen. Der er en fart begrænsning på 3 knob i havnebassinet. Havnen kan være urolig, hvis vinden kommer fra syd. Der skal vises hensyn til færgetrafikken i området.

Kommentarer

Poul Erik Kristoffersens billede

En rigtig hyggelig havn og en dejlig ø at besøge

nick steffensens billede

Var på øen flere gange i sommer, hyggelig havn med en super rar havnefoged som gav gratis strøm, hvis jeg købte en forlængerledning i den lokale brugs. Samt et fantastisk velforsynet loft i brugsen, dvs. en rigtig landhandel hvor man kan få de særeste ting. God vind

Trine Søes billede

Så faktisk en udsendelse i TV i forgårs angående Sejerø - og der fik jeg meget lyst til at besøge øen. Så måske vi kan nå at gæste den i 2012.