Sdr. Frihavn Lystbådehavn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Sdr. Frihavn Lystbådehavn, sidst redigeret af Trine Søe den 10/10/2014 - 11:19
4.5
Gennemsnit: 4.5 (2 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
40 42 39 77
Danmark
55° 41' 47.4468" N, 12° 35' 44.9844" E
Havnepenge: 

Både indtil 10 meter i længden koster 200 kr. i døgnet.

Både mellem 10-15 meter i længden koster 300 kr. i døgnet.

Både mellem 15-20 meter i længden koster 450 kr. i døgnet.

Antal havnepladser: 
87
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

File 11407

Lystbådehavnen har en helt ideel beliggenhed, hvis man vil opleve København. På én gang roligt og isoleret fra byens larm og midt i København med få minutter til den lille havfrue og kastellet. Som lystsejler er der alt, hvad man har brug for i Søndre Frihavn. Der er gode indkøbsmuligheder med Netto og Lagkagehuset på Dampfærgevej. Samtidig ligger blandt andet Restaurant M/S Amerika på Amerikakaj lige ud til lystbådehavnen.

Der findes bade og toiletter ved bro F. Bad er gratis, men der skal bruges tallycart eller kode for at benytte badene og toiletterne. Der er ikke Wi-Fi i havnen, men restaurant M/S Amerika tilbyder wi-fi til deres kunder. Østerport Station er kun en kort gåtur væk, og buslinje 26 kører fra Pakhuskaj og Indiakaj.

Seværdigheder

København byder på mange forskellige seværdigheder.

Besejling: 
I Yderhavnen må fritidsfartøjer kun krydse på tværs af hovedløbet og kun ud for den nordligste af de gule specialafmærkninger i havnens østlige side. Fritidsfartøjer, der vil anløbe Sdr. Frihavn, skal afvente erhvervstrafikkens passage ved den nordligste af de gule specialafmærkninger i hovedløbets østlige side. Fritidsfartøjer må ikke krydse hovedløbet eller besejle Sdr. Frihavn under ankomst/afgang af erhvervstrafik. Al sejlads til og fra Sdr. Frihavn skal ske under udvisning af særlig agtpågivenhed overfor erhvervstrafikken. Krydsning af hovedløbet er forbudt, når der bliver vist 3 røde blinkende lys lodret over hinanden, fra besejlingssignalet på Redmolen, position N 55º42,38 ; Ø 012º36,13. Det gælder for alle fartøjer, der ligger i venteposition ved den nordligste af de gule specialafmærkninger i hovedløbets østlige side på pos.: N 55º42,23; Ø 012º36,48. Udsejling fra Sdr. Frihavn er forbudt når der bliver vist 3 røde blinkende lys lodret over hinanden, fra besejlingssignalet på bølgebryder ved Amerikakaj, position N 55º41,994 ; Ø 012º35,862. Det gælder for alle fartøjer, der ligger i Sdr. Frihavn.

Annonce