Søby Havn & Marina
Både under 10 meter i længden koster 80 kroner per døgn.
Både mellem 10-15 meter i længden koster 110 kroner per døgn.
Både over 15 meter i længden koster 150 kroner per døgn.
Havneafgiften opkræves af havnefogeden, der kommer rundt i havne flere gange om dagen.
Søby havn er beliggende på Ærøs nordvestkyst. Byen er et gammelt fiskerleje, men idag er der kun cirka 10 fiskekuttere tilbage i havnen. Lystbådehavnen byder på moderne faciliteter.
Havnen har flere gode steder med bænke og borde, hvor der også er mulighed for at grille. Lige ved siden af lystbådehavnen findes en rigtig god badestrand, der jævnligt bliver renset for tang og store sten.
Der er færgeforbindelse til Faaborg og Fynshav.
Søby Bådelaug har hjemhavn i Søby Havn & Marina.
Sevædigheder
Søby Mølle er en såkaldt Hollansk mølle med galleri. Møllen er opført i år 1881, og har fungeret som kornmølle. Der er en fin udsigt fra møllen, hvor man i øvrigt kan spise sin medbragte mad ved borde og bænke. Møllen er ikke fredet. Det meste af møllens inventar er fjernet, men der står dog en enkelt kværn tilbage i møllen.
Øst for Søby ligger Vitsø Nor. Området har oprindeligt været en fjord, men indsejlingen lukkede i 1700-tallet og afvandingen af norret blev påbegyndt. I dag har området et stort fugleliv og store græsarealer til kreaturer.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer


