Onsevig Havn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Onsevig Havn, sidst redigeret af Trine Søe den 17/02/2013 - 11:18
3.5
Gennemsnit: 3.5 (2 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
54 93 22 31
Byskovvej 114
Horslunde 4913
Danmark
54° 56' 48.9948" N, 11° 6' 28.4076" E
Havnepenge: 

Både under 12 meter i længden koster 90 kroner per døgn.
Både over 12 meter i længden koster 100 korner per døgn.
Prisen er inklusiv el.

Antal havnepladser: 
36
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Blåt flag

Onsevig ligger placeret den nordvestlige del af Lolland - cirka 14 kilometer nord for Nakskov. Havnen blev moderiseret i 2010, hvor havnen blandt andet fik nye badebroer og hyggekroge med fin udsigt. Der er også en lækker grillplads, som gerne må benyttes af gæstesejlere. Havnen er ideel for gæstesejlere, der kan lide naturlige og rolige omgivelser.

Havnen har en kiosk, men udvalget er begrænset. Derudover findes et fiskehus på havnen. Cirka 1 kilometer fra havnen findes en restaurant ved navnet Den fundkomne fisker.

Onsevig Sejlklub har hjemhavn i Onsevig Havn.

Seværdigheder

Onsevig Klimapark byder på en række oplevelser. Klimaparken byder på information om kystbeskyttelse, udvikling af bæredygtige teknologier og renere havmiljø. Det handler også om at udnytte energien fra vind, bølger og alger. Man kan blandt andet følge energiproduktionen fra bølger, solen og vinden. Derudover er der en række forsøg med produktion af alger, der skal bruges til biobrændstof.

File 5070

Havvindmøller er også en del af Onsevig Klimapark

Onsevig museet finder man i et gammelt garnhus på havnen. Onsevig var i gamle dage et lille fiskerleje, og museet viser genstande og billeder fra den tid. Kort sagt her kan man se Onsevig Havns udvikling fra at være en skibsbro til en aktiv fiskerihavn frem til nutidens fritidshavn.

File 5073

Museet er indrettet i et gammelt garnhus på havnen

Der er gratis adgang til museet.

Besejling: 
Onsevig Havn kan anløbes døgnet rundt. Der er udlagt afmærkninger indtil havnen, og disse skal nøje respekteres, da der er store sten og grundt vand udenfor afmærkningen. Der forekommer fiskegrej og bundgarn i området ved havnen. Der er en fartbegrænsning på 3 knob i havnebassinet.

Annonce