Masnedsund Havn

Ingen bedømmelser endnu
Havnens telefonnummer: 
20 94 17 89
Sydhavnsvej 50
Vordingborg 4760
Danmark
54° 59' 40.8048" N, 11° 53' 54.5892" E
Havnepenge: 

Både under 8 meter i længden koster 115 kroner i døgnet.
Både mellem 8-10 meter i længden koster 135 kroner i døgnet.
Båder over 10 meter i længden 165 koster i døgnet.
Havnetaksten er inklusiv el og bad.

Antal havnepladser: 
60
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

Masnedsund Havn er placeret i smålandsfarvandet ved Vordingborg. Havnen er et hyggeligt og mere roligt alternativt til Vordingborg.

Der er cirka 2 kilometer indtil Vordingborg centrum.

Seværdigheder

Vordingborg slotsruin er resterne af den middelalderlige kongeborg Vordingborg slot. Slottet blev grundlagt af Valdemar Den Store omkring år 1160. Gåsetårnet er det mest velbevaret fra kongeborgens tid. Tårnet krones af en gylden gås. Efter sigende satte Valdemar Atterdag en gylden gås på tårnets top, der til evig tid skulle skrige sin hån ud over Hansestæderne.

En udflugt til Masnedø vil være oplagt. På øen er et fort - Masnedø fort. Fortet blev opført i 1912-15 for at sikre forbindelsen mellem Sjælland og den Lolland-Falsterske øgruppe. Øen har en strategisk placering i forhold til indsejlingen til Østersøen. Om sommeren danner fortet rammen omkring flere kulturudstillinger.

Besejling: 
Masnedsund Havn kan anløbes i lyst og sigtbart vejr. Indsejlingen foregår gennem en 30 meter bred gravet rende, der er afmærket. Klapbroen har en højde på 32 meter, når den er åben. Broen har en højde på 4,8-5,4 meter, når den er lukket. Broen åbner på signal (langt og kort stød eller signalflaget N), eller når trafikken tilsiger det. Brovagten kan kontaktes på VHF kanal 16 eller telefon 55 37 70 28. Signalerne på broen betyder: 1 fast rødt lys=Gennemsejling forbudt. 2 faste røde lys = Skibe fra øst kan passere. 3 faste røde lys= Skibe fra vest kan passere. Der skal holdes en afstand på 400 meter til broen, indtil gennemsejlingssignalet opnås. Der er en fartbegrænsning på 2 knob i havnen.