Lundeborg Lystbådehavn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Lundeborg Lystbådehavn, sidst redigeret af Trine Søe den 17/05/2011 - 13:41
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Havnens telefonnummer: 
62 25 17 53
Havnegade 1
Hesselager 5874
Danmark
55° 8' 19.1724" N, 10° 47' 9.9312" E
Andre faciliteter: 
Beddinge
Havnepenge: 

Både under 9 meter 120 kroner i døgnet

9-12 meter 150 kroner

12-15 meter 180 kroner

15-30 meter 240 kroner

El og vand ved kajen, og der kan tankes diesel og benzin.

Antal havnepladser: 
100
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

File 2511

Lundeborg Lystbådehavn er placeret på østsiden af Fyn. Lundeborg er en gammel hyggelig fiskerihavn ejet af fiskerne selv, hvor lystsejlere er meget velkomne til at anløbe og overnatte. Lundeborg er omgivet af en fantastisk og frodig natur med skove, enge og marker. Der er flere vandre- og cykelruter i det dejlige landskab bag byen og langs kysten.

Der findes købmand, kiosk og restauranter nær havneområdet. Fin badestrand nord for havnen.

Seværdigheder

Danmarks største vandreblok, Damestenen eller Hesselagerstenen, vidner om hvilke kræfter, der har været bundet i istidens gletschere.

IB Image

Damestenen i Hesselager

Stenen, der består af rødgrå gnejs, er 12 meter høj, har en omkreds på 46 meter og en vægt på omkring 1000 tons.

I Svendborg cirka 12 kilometer fra Lundeborg ligger Naturama. Her fortælles naturhistorie på en ny måde. Udstillingen er bygget op som et stort studie med tre niveauer: Vand, Land og Luft. Hvalskeletter, bjørne, vildsvin, moskusokser og hundredvis af fugle er iscenesat i et naturteater, hvor lys, lyd, film og billeder får stemningen i rummet til at skifte fra tidlig morgen over dag til skumring og mørk nat med den smukkeste stjernehimmel. På Naturama kan I stå ansigt til ansigt med en elg, klø en ræv bag øret, give den lille bjørn et knus, klæde jer ud som grævling, røre ved skind og knogler og meget mere. Der er weekend- og ferieaktiviteter for børn og voksne.

Broholm slot er placeret 4 kilometer fra Lundeborg havn. Slottet er åbnet for publikum. Slottet har eksisteret siden 1300-tallet, men de nuværende slotsbygninger er fra 1642. Det er muligt at få en guidet rundvisning.

Besejling: 
Lundeborg lystbådehavn kan anløbes døgnet rundt. Ved indsejlingen ved molen en grøn lanterne. Molefyret leder ind i 205-305 grader. Dybden i indsejlingen er 2,5 meter. Bundgarn og andet fiskegrej forekommer i området omkring indsejlingen.