Kerteminde Havn og Marina

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Kerteminde Havn og Marina, sidst redigeret af WSJ den 05/08/2016 - 07:04
4.4
Gennemsnit: 4.4 (5 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
65 32 37 33
Marinavejen 4
Kerteminde 5700
Danmark
55° 27' 12.1356" N, 10° 39' 58.9608" E
Havnepenge: 

2016:
Både indtil 7 meter i længden koster 130 kroner per døgn.
Både mellem 7-10 meter i længden koster 140 kroner per døgn.
Både mellem 10-15 meter i længden koster 150 kroner per døgn.
Både over 15 meter i længden koster 200 kroner per døgn.
Betal for 2 dage og bliv i 3 dage.
Bad: 2,- / min.
El: 15,- / døgn
Diesel: 05.08.16: 10,30 / l

Antal havnepladser: 
700
Antal af gæstepladser: 
75
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Blåt flag

File 6055

Kerteminde Marina ligger placeret på østsiden af Fyn - cirka 12 sømil nord for Storebæltsbroen. Marinaen er en af Danmarks største havne, og her findes gode moderne faciliteter. Selve Kerteminde by er en gammel købstad, og byens bygninger har stadig præg af dette.

Marinaen har en lækker promenade, der er utrolig populær om sommeren. Langs promenaden er der indrettet båse med borde, bænke og grillpladser til fri afbenyttelse. Der er også her man finder havnens legeplads. Der er flere indkøbsmuligheder, restauranter og udstyrsforretninger i området omkring havnen.

Kerteminde Sejlklub har hjemhavn i Kerteminde Marina.

Seværdigheder

Fjord & Bæltmuseet er et kombineret forsknings- og oplevelsescenter. Udstillingerne på museet beskæftiger sig alle med havets forunderlige verden. Temaerne, dyrene og fiskene er alle fra hjemlige danske farvande.

File 6054

Fjord & Bælt museet

Vikingemuseet Ladby byder på en skibsgrav af et gammelt vikingeskib. Skibet var et knap 22 meter langt og næsten 3 meter bredt roskib med sejl. Der blev fundet mere end 600 genstande eller brudstykker af genstande i skibsgraven, da man udgravede den i 1935. Museet byder også på en mere generel udstilling om vikinger og vikingetiden.

Besejling: 
Kerteminde Marina kan anløbes døgnet rundt. Indsejlingen til lystbådehavnen er afmærket med to grønne og et rødt molefyr. Der kan forekomme stærk strøm i havnen. Strømmen skifter cirka hver 6. time. Der er en fartbegrænsning på 3 knob i havnebassinet. Lystsejlere er velkomne både i Havnen og Marinaen.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Tommy svarts billede

Var på søsikkerhedskursus der for efter hånden mange år siden.Så det er ikke meget jeg ved om havnen nu.

Finn Johannsens billede

Flot havn og by med mange fine faciliteter.

WSJs billede

Fin havn og meget hyggelig by.
Internettet virker kun i de centrale dele af lystbådehavnen.

Annonce