Karrebæksminde Lystbådehavn

Ingen bedømmelser endnu
Havnens telefonnummer: 
40 19 47 36
Danmark
55° 10' 33.4488" N, 11° 38' 38.4576" E
Havnepenge: 

Søfronten

Både under 30 fod koster 130 kroner i døgnet

både mellem 30 og 39 fod koster 150 kroner i døgnet

både mellem 39 og 49 fod koster 150 kroner i døgnet

over 49 fod koster 220 kroner i døgnet

 

Ydre- og inderhavnen

Både under 15 meter koster 130 kroner i døgnet

Både over 15 meter koster 220 kroner i døgnet

El og et bad er inkluderet i havneafgiften

Antal havnepladser: 
385
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

Karrebæksminde Lystbådehavn ligger i Smålandshavet ved indsejlingen til Karrebæksminde og Næstved. Karrebæksminde består af 3 lystbådehavne, hvor en klapbro skiller "Søfronten" og "Yderhavnen" fra "Inderhavnen".

 

Karrebæksminde er et populært feriested med herlig stemning og miljø. Her er et stort udvalg af restaurationer og cafeer, samt supermarked, minigolf, camping og meget mere. Her er også mulighed for at købe en røget fisk til frokosten og nyde en kølig forfriskning, mens du betragter livet langs kanalen.

Havnen har trådløst internet, hvor gæstesejlere kan koble sig på.

Seværdigheder

Enø Overdrev er et stort naturreservat. Området blev fredt i 1953. Reservatordningen indebærer, at jagt er forbudt eller begrænset, og at færdsel er forbudt på dele af Enø Overdrev og på den nordøstlige del af Dybsø fra april til midt i juli.

File 2560

Enø overdrev byder på smukke naturoplevelser

Holmegård Glasværk startede i 1825 den første produktion på Holmegaard glasværk. I begyndelsen fabrikerede værket kun grønne flasker, men idag producerer glasværket alt fra vinglas til julepynt. Holmegaard Glasværk er Danmarks ældste eksisterende glasværk med en næsten 200-årig historie. Se hvordan glas bliver til kunst.

BonBon Land ligger i Holme-Olstrup og har over 70 forlystelser. Når entréen er betalt, er det blot at gå ombord i parkens forlystelser.

Byvandring arrangeres om sommeren, hvor du kan komme tættere på Karrebæksmindes historie.

Besejling: 
Karrebæksminde havn kan anløbes døgnet rundt, Inderhavnen dog kun om dagen, når broen er åben. Karrebæksmindebroen har en gennemsejlingshøjde på 2,5 meter, så kan derfor kun passeres af lave fartøjer. Andre fartøjer må afvente, at broen åbner. I perioden 1. maj til 20 september åbnes broen 1 gang i timen, eller hvis trafikken tillader det. Brovagten kan kontaktes på VHF kanal 16 eller per telefon 55 44 20 45. Der kan opleves stærk strøm i havnen, der let bliver påvirket af vindforholdene. Bemærk at der er kabler 100 meter vest for broen til 300 meter øst for broen, hvor ankring er forbudt.