Herslev Havn
Alle både uanset størrelse koster 100 kroner per døgnet. Medlemmer af frihavnsordningen ligger gratis de første 3 døgn.
Herslev havn er beliggende i Roskilde Fjord - vest for Bognæs.
Sejlklubbens klubhus har toilet, bad og et sejlerkøkken, og gæstesejlere må gerne benytte faciliteterne. Klubhuset er noglegange aflåst, men det er blot at spørge de lokale, om de vil låse klubhuset op. Lige ved siden af klubhuset finder man en stor overdækket terrasse, hvor der en stor grill i midten. Der er borde og bænke under den overdækket terrasse.
Herslev Strand Sejlklub har hjemhavn i Herslev Havn.
Seværdigheder
Herslev kirke er opført i 1100-tallet. Kirkens oprindelig loft er bevaret, og er udført i egebjælker. Kirken har intet kirketårn.
Herslev Bryghus er et lokalt bryghus, der brygger special øl. Bryghuset har en gårdbutik, hvor man kan købe bryggeriets produkter. Det er også muligt at få en rundvisning på bryggeriet, det kræver dog, at man aftaler dette på forhånd. En rundvisning tager cirka 2 timer.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer


