Gråsten - Marina Fiskenæs

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Gråsten - Marina Fiskenæs, sidst redigeret af HO den 01/03/2012 - 23:59
Ingen bedømmelser endnu
Havnens telefonnummer: 
73 65 00 33
Fiskenæsvej 2
Gråsten 6300
Danmark
54° 55' 3.72" N, 9° 36' 14.0472" E
Havnepenge: 

Både under 10 meter i længden koster 95 kroner per nat.
Både over 10 meter i længden koster 125 kroner per nat.
El og vand koster 25 kroner per dag.

Antal havnepladser: 
216
Frihavn: 
Frihavn
Blå flag: 
Nej

Fiskenæs Marina er placeret på halvøen Fiskenæs lige ved Nybøl Nor i Flensborg Fjord. Havnen ligger i forbindelse med feriecenter med tilhørende vandland. Feriecentret tilbyder wellness ophold, kurbade og spa. Der er en stor udendørs legeplads til børn.

Toilet- og badefaciliteter er etableret i forbindelse med centralbygningen. Der er ikke længere, at man sagtens kan gå indtil Gråsten Centrum fra marinaen. I Gråsten findes mange forskellige indkøbsmuligheder.

Fiskenæs Bådelaug har hjemhavn i Fiskenæs Marina.

Seværdigheder

Gråsten Slot og Slotshave ligger smukt placeret ved skov og sø. Gråsten Slot er fra 1759 og er efterfølgeren for flere slotte, som har ligget på stedet siden 1500-tallet. Gråsten Slot blev gennem mange år brugt af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. Dronning Ingrid benyttede hvert år slottet som sommerresidens til sin død i november 2000. I dag benyttes slottet af den kongelige familie som sommerslot.

File 4956

Gråsten Slot

Slotshaven er en engelsk-insipiret landskabshave. Fra det tidlige forår til sent efterår byder slotshaven på en overdådig blomsterpragt. Det er muligt at booke rundvisning i Slotshaven.

Besejling: 
Fiskenæs Marina kan anløbes døgnet rundt, der skal dog tages hensyn til klapbroen over Egernsunds åbningstider. Egernsundsbroen har en gennemsejlningsbredde på 25 meter og en højde på 4,5-6 meter. Klapbroen kan dog åbnes i tidsrummet 06.30-22.00 i perioden 1. april til 30. oktober. I perioden 1. november til 31. marts åbnes broen i tidsrummet 06.30-15.45. Ved kraftig blæst kan broen være lukket. Det anbefales at passere broen for motor af hensyn til strøm. Der er en fartbegrænsning på 3 knob. Vær opmærksom på at der er en ringe dybde helt inde ved land i Marinaen.

Kommentarer

Peter Henrik Tramms billede

kom endelig på besøg :-)))