Fur Havn
Både under 10 meter i længden koster 90 kroner i døgnet.
Både over 10 meter i længden koster 110 kroner i døgnet.
Der er adgang til rent vand på alle moler. Vandet er inkluderet i havneafgiften.
Fur havn er placeret på sydsiden af øen Fur, der ligger i Limfjorden. Havnen fungerer som en kombineret fiskeri- og lystbådehavn.
Der er opstillet grillpladser på havneområdet, som man frit kan benytte. Man kan gratis benytte tekøkkenet i servicehuset.
På Turistkontoret lige ved havnen kan du leje cykler, og på den måde nemt komme øen rundt. Det er også på turistkontoret, du kan få yderligere oplysninger omkring specielle arrangementer på øen - der er mange forskellige i løbet af sommeren.
Der afgår færge til Branden på Salling - overfarten tager cirka 5 minutter.
Fur Bådelaug har hjemhavn i Fur Havn.
Seværdigheder
Fur Museum viser en enestående samling af 55 millioner år gamle forsteninger, der er fundet i moleret.

Der er masser af fossiler på Fur Museum
De fortæller om istidens spændende landskab og befolkningens liv og levned fra stenalderen frem til i dag. På museumsgården er udstilling fra livet på Fuur gennem de sidste 200 år. Ved museumsgården står Tarris Mølle, der er Danmarks sidste kludesejler.
Fyr Bryghus og Restaurant Bryghuset er indrettet i rød træbygning fra 1926. Fur Bryghus producerer cirka 400.000 liter øl, der sælges over hele landet. Bryghuset har fået placeret to ankerbøjer udfor Bryghuset til lystsejlere med den specielle tekst: Fur Bryghus - parkering til glæde for lystsejlerne.

Rundvisning på Fur Bryghus
I ugerne 26 til og med 31 er der fast rundvisning hver tirsdag og torsdag klokken 16.00. Rundvisningen koster 85 kroner per person.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer


