Frederikshavn Marina

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Frederikshavn Marina, sidst redigeret af WSJ den 05/06/2015 - 06:09
4.5
Gennemsnit: 4.5 (2 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
40 47 75 98
Søsportsvej 14
Frederikshavn 9900
Danmark
57° 25' 31.6524" N, 10° 31' 47.6652" E
Havnepenge: 

Både under 12 meter i længden koster 150 kroner per døgn.
Både over 12 meter i længden koster 200 kroner per døgn.
Vand og el findes på broerne.

Antal havnepladser: 
500
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Blåt flag

File 2798

Frederikshavn Marina er placeret cirka 1 kilometer fra Frederikshavn centrum. Marinaen ligger syd for erhvervs- og færgehavnen, der ikke må anløbes af lystbåde. Frederikshavn hed oprindelig Fladstrand, men tog navneforandring i 1818. I dag er byen Vendsyssels næststørste med 23.331 indbyggere.

Man finder et bredt udvalg af restauranter og beværtninger i Frederikshavn, ligesom der findes spillesteder med levende musik. Der er cirka 700 meter til nærmest supermarkeder, der er en Aldi og en Rema1000. Restaurant Katfizk er placeret i Marinaen. Katfizk er kendt for en lækker buffet.

Der er gratis trådløst internet over hele havnen. El, vand og bad er også gratis. I havnens nye klubhus, er sejlerstuen åben for gæstesejlere. Udenfor klubhuset finder man et stort familievenligt område med borde, bænke, grill-faciliteter og en helt ny legeplads. Havnen råder også over cykler, der kan lånes.

Frederikshavn Sejlklub har hjemhavn i Frederikshavn Marina.

Seværdigheder

Krudttårn er en rest af et fæstningsværk, der blev byget i 1600-tallet. Foruden funktionen at opbevare krudt blev tårnet også benyttet som platform for kanoner. Oprindeligt lå Krudttårnet frit på et næs, som ragede ud i Kattegat. I 1974 besluttede man at flytte Krudttårnet til dets nuværende placering, da tårnet ikke længere var i brug. I dag står Krudttårnet 270 meter fra dets oprindelige ståsted. Flytterbejdet tog 13 måneder, og transporten af den kolossale bygning foregik i et stykke.

Bangsbo Museum er placeret i Bangsbo Hovedgård. I dag er er bygningerne indrettet til udstillingsbrug. I søfarts-afdelingen ses det unikke Ellingåskib fra 1163, skibsmodeller og motorer samt marinarkæologi. Ladegårdens nordlænge rummer Det Jyske Modstandsmuseum, som efter en omfattende nyopstilling blev indviet 4. maj 2000. Den stråtækte bindingsværkslade huser en unik vognsamling. Hovedbygningens tre fløje rummer by- og lokalhistorie samt almue- og klunkestue, empiresal og riddersalen, som benyttes til skiftende særudstillinger.

Besejling: 
Frederikshavn marina kan anløbes døgnet rundt. Begge molehoveder er fyrbelyst. Grøn spidstønde (sb) og rød stumptønde (bb) markerer indsejlingen. Hastighedsbegrænsning i havn og indsejling 3 kn. Der er ingen tidevand, men i Ø kuling er der lavvande, og ved vestenvind højvande.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Mads Randas billede

Havnefogeden er super venlig og service minded. Skaffede håndværker fra Marine Service som også var hurtige til fornuftige penge.

Annonce