Drejø Gl. Havn
Midt i det sydfynske øhav ligger Drejø med sine cirka 70 indbyggere.
Drejø gl. havn på øens nordside er en kulturhistorisk perle. Det er nærmest en naturhavn, og den er anlagt før 1880, hvor havnen blev udvidet. Den lille havn har haft anløb af såvel fragt- som passagerbåde i gamle dage. I 1884 etablerede nogle af øens beboere deres eget dampskibsselskab og oprettede en rute mellem Drejø, Fåborg, Svendborg og Skovballe på Tåsinge. Efter behov anløb skibet også Bækkehave på Tåsinge. I 1905 flyttede passagerdamperen til den nyanlagte skibsbro på sydøstsiden af øen.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer


