Dragør Lystbådehavn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Dragør Lystbådehavn, sidst redigeret af WSJ den 21/05/2017 - 22:10
4.4
Gennemsnit: 4.4 (5 stemmer)
Havnens telefonnummer: 
32 53 05 32
Gl. Havn 2
Dragør 2791
Danmark
55° 35' 26.79" N, 12° 40' 44.5836" E
Havnepenge: 

2017:
Både under 10 m: 145,-
Både mellem 10 og 15 m: 170.-
Både over 15 m: 310,-
El: 2,50 pr. påbegyndt kwh.
Der kan købes rabatkort på havnekontoret til 10 døgn
Både under 10 m: 1.160,-
Både mellem 10 og 15 m : 1.360,-
Både over 15 m: 2.490,-

Antal havnepladser: 
300
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Blåt flag

Dragør Lystbådehavn er placeret den sydøstlige del af Amager - tæt på Københavns lufthavn. Dragør er en smuk charmerende havneby. Dragør har mange velbevarede historiske bygninger, og den gamle del af byen består af idylliske brostensbelagte stræder med gulmalede huse og røde teglstenstage. De fleste af bygningerne er fra 1700- og 1800-tallet. Fantastisk at gå imellem de gamle huse, hvor bilerne ikke kan komme.

Havnekontoret er placeret mellem lystbådehavnen og gammel havn. Her er det muligt at købe et chipkort, det koster 50 kroner i depositum, der giver adgang til bad- og toiletfaciliteter. Kortet bruges også til el-standerne på broerne.

Der er flere steder opstillet borde og bænke samt grill, der gerne må benyttes af gæstesejlere. Prøv eventuelt de lækre Nam-Nam is, hvor de selv laver vaflerne. Derudover kan Café Dragør Sejlklub på Nordre Mole varmt anbefales.

File 11224

Dragør Sejlklub og Dragør Bådelaug har hjemhavn i Dragør havn.

Seværdigheder

Lodstårnet og lodsmuseet er en oplagt seværdighed. Lodseri og Dragør er nærmest identiske. Historien om Dragør Lodseri er flere hundrede år gammel. Dragør Lodseri blev Danmarks første kongeligt privilegerede lodseri i 1684 af Kong Christian V. Med den geografiske position som Dragør har i forhold til indsejlingen til Øresund, har lodseriet haft en stor betydning i Dragør. I dag er kapitlet med selvstændige Dragørlodser forlængst slut, men alligevel kan man opleve det gamle lodstårn i gammel havn, der også er byens varetegn.

Dragør Museum har til huse i et af Dragørs ældste huse på havnen. I museets udstilling ses en stor samling af skibsmodeller, skibsportrætter, interiører fra byens gamle skipperhuse samt en fin samling af amagersyninger. På 1 sal vises en udstilling om Dragørs særprægede historie: Hansetid, søfart, lodseri, fiskeri, gåseavl, kapervæsen og finurlige ting og sager fra fjerne lande hjembragt gennem århundreder af byens sømænd.

Dragør Fort blev anlagt i tiden 1910 til 1915 på en kunstig ø cirka 400 meter fra kysten umiddelbart ved siden af lystbådehavnen. En af fortets mange opgaver var at hindre et fjendtligt bombardement af København. Idag er fortet i privat eje, man kan dog komme op og nyde udsigten fra fortet. Om sommeren er der en restaurant ved fortet.

Besejling: 
Dragør Lystbådehavn kan anløbes døgnet rundt. To røde og to grønne stager med topbetegnelse leder ind gennem en gravet rende. Afmærkningen skal nøjes respekteres, idet tilsanding forekommer. Afmærkningen i selve havnen skal også følges, da der er lav dybde. Lystbådehavnens molefyr er tændt i perioden 1. april til 15. november. Der er en fartbegrænsning på 3 knob i havnebassinet.

Annonce