Bjørnø Havn
Alle både uanset størrelse koster 40 kroner per døgn. Lægges i den opstillede boks til havnepenge.
Bjørnø havn er beliggende på Bjørnø i det sydfynske øhav nær Fåborg. Havnen er mere end anløbsbro end en rigtig havn. Øen har cirka 40 fastboende. I Bjørnø By finder man smukke bindingsværksgårde, der ligger samlet. Øen er i øvrigt bilfri.
Seværdigheder
Bjørnø er kun 150 hektar stor, så man kan nemt gå øen rundt på et par timer. Turen byder på flade strandenge med et rigt fugleliv og høje klinter med den smukkeste udsigt til Fyn og naboøerne i det sydfynske Øhav. Man kan kigge efter de sjældne og fredede grønbrogede strandtudser, der lever på Bjørnø.
Der afgår færge til Fåborg flere gange om dagen. Overfartstiden er cirka 20 minutter.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer



Kommentarer
Hyggelig Ø.
Den får 5 stjerne for hyggen..