Bisserup Havn
Alle både uanset størrelse koster 120 kroner per døgn. Havneafgiften er inklusiv bad og el.
Bisserup Havn ligger placeret på sydvestsiden af Sjælland - mellem Karrebæksminde havn og Skælskør havn. Havnen består af to bassiner - et til lystbåde og et lille til fiskere.
Der er cirka 500 meter op til Brugsen, hvor der kan provianteres.
Bisserup Sejlklub har hjemhavn i Bisserup Havn.
Seværdigheder
I forbindelse med krigen mod England i 1807, blev der langs stranden anlagt skanser. Det er stadig muligt at se resterne af disse skanser på stranden.
Holsteinborg er et gods cirka 2 kilometer fra havnen. Godset blev opført mellem 1562 og 1767. Holsteinborg Gods med park, skove og enge blev delvis fredet i 1941. Forfatteren H.C. Andersen har i flere perioder boet på godset. Det siges, at han har fundet inspiration til nogle af hans eventyr på godset. Holsteinborg var også det første danske hjem, hvori der blev tændt et juletræ. Det skete i år 1808.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer


