Bandholm Havn

Viser nuværende, publicerede udgave af harbour Bandholm Havn, sidst redigeret af Peter Kristiansen den 09/04/2016 - 11:31
3
Gennemsnit: 3 (3 stemmer)
Birketvej 1
Bandholm 4941
Danmark
54° 50' 15.1836" N, 11° 29' 23.7516" E
Havnepenge: 

Alle både uanset størrelse koster 110 kroner i døgnet inklusiv el.

Bandholm Havn har ikke nogen havnefoged, men de tre klubber, Bandholm Sejlklub, Knuthenborg Bådelaug og Bandholm Roklub, som findes på Havnen, varetager havnepengeopkrævningen for gæstesejlere.

Antal havnepladser: 
100
Frihavn: 
Nej
Blå flag: 
Nej

Bandholm Havn er den største på Nordlolland. Bandholm Havn er en privat havn ejet af Knuthenborg Gods. Havnen er delt op i tre områder: Industrihavn, lystbådehavn og færgehavn. Havnen der blev anlagt i slutningen 1860erne er forbindelsesled til den nærliggende ø - Askø.

Bandholm by byder på særprægede gamle huse, så det er en fornøjelse at gå på opdagelse i byen.

Bandhom Sejlklub har hjemhavn i Bandholm Havn.

Overnatning, restaurant og ishus

Tæt ved havnen ligger det 4-stjernede Bandholm Hotel, hvor der er gode overnatningsmuligheder, wellnessafdeling og en velbesøgt restaurant med a la carte og gourmet. Om sommeren er der åben for severing på den overdækkede terrasse med udekøkken og bar, og foran hotellet ligger også et ishus med gammeldaws, softice, iskaffe m.m.

Seværdigheder

I nærheden af lystbådehavnen er der flere rigtig gode oplevelsesmuligheder  - den største er Knuthenborg Park & Safari. Besøg Nordeuropas største safaripark, hvor man frit kan køre, vandre eller cykle blandt de smukke historiske bygninger, og komme helt tæt på de mere end 1000 vilde dyr. På dyrenes præmisser, men på de besøgendes initiativ. Nyd frokosten i det grønne og lad børnene boltre sig på Danmarks største naturlegeplads.

Veteranbanen mellem Bandholm og Maribo trækkes af gamle lokomotiver fra 1870erne. Strækningen er på 7,5 kilometer, og veterantogene stopper ved flere trinbrætter undervejs.

Besejling: 
Bandholm havn kan anløbes døgnet rundt i lyst og sigtbart vejr. Femø Sund, Ståldybet og Lindholm Dyb er ikke fyrbelyst. Indsejlingen til havnen sker nemmest fra nordvest gennem Lindholm Dyb. Renden er godt afmærket, og cirka en sømil nord for Bandholm forlades sejlrenden, og kursen sættes mod havnen. To røde båkefyr leder ind til Havneø i kurs 201°. Når Havnø rundes sættes kursen mod syvest, hvor molefyrerne leder indtil havnen. Afmærkningen skal respekteres, da der mange steder er store sten. Vis hensyn til færgetrafikken.

Annonce