Aalborg - Skudehavnen
Både under 10 meter i længden koster 120 kroner i døgnet.
Både mellem 10-15 meter i længden koster 150 kroner i døgnet.
Både over 15 meter i længden koster 180 kroner i døgnet.
Bemærk at havneafgiften inkluderer gratis bad.
Skudehavnen er placeret ved Aalborg i Limfjorden. Havnen er oplagt, hvis man ønsker at besøge Nordjyllands største by. Aalborg by rummer mange muligheder - her findes maser af restauranter, butikker og små caféer.
Ved havnens hyggelige klubhus findes 3 grillpladser med borde og bænke. Baderumsfaciliteter er kun åbne i perioden 1. april til 15. oktober. Hvis du ønsker koden til bad/toiletter, kan du ringe til havnefogeden, eller vente på, at han kommer rundt i havnen.
Vestre Bådelaug og Bådelauget Fiskeklyngen har hjemhavn i Skudehavnen.
Seværdigheder
Aalborg Søfarts- og marinemuseum er et maritimt museum, der blandt andet har ubåden springeren i sin udstilling. Derudover udstiller museet diverse skibsradioer og navigationsudstyr og selvfølgelig en udstilling omkring Aalborg havn.
Aalborg Zoo byder på alverdens dyr. Man kan, som det eneste sted i Danmark, møde landjordens største dyr, den afrikanske elefant. Besøge isbjørnene i deres grønlandske fjord, eller stå ansigt til ansigt med den sibiriske tiger.
Midt i byen på Nytorv finder man Jesper Bangs Stenhus, der består af fem etager og er Nordens største borgerhus fra renæssancen.
Derudover kan det anbefaldes at besøge Aalborg Kloster og Lindholm høje ved Nørresundby.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer



Kommentarer
Dejlig havn når man kommer i en lidt større båd