Børn ombord

Mads Petersens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (4 stemmer)

Vi skal have 2 børn (børnebørn) med ombord til sommer. De skal sejle med i cirka 2 uger og de er 6 og 10 år. De har ingen sejlererfaring, men er ok nysgerrige. Er der nogen herinde på Sejlnet, der har nogle tips og tricks til børn ombord? Vi har ikke selv erfaring med børn ombord, og vi tænker om de eventuelt bliver søsyge?

Vi tænker på om man skal lære dem lidt, mens man sejler?

Hvad skal vi tænke på med hensyn til havnemanøvre? Skal man bare sende dem om læ?

Hvad kan vi underholde dem med?

Jeg har allerede sørget for redningsveste i deres størrelser, og der bliver indkøbt regntøj og støvler, så vejret ikke bliver en undskyldning. Det bliver bare en stille og rolig sommerferie, og vi har allerede planlagt ikke sejle lange stræk.

Gode erfaringer og råd modtages gerne.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Torben Jørgensens billede

Vigtigst. De skal indrages i sejladsen. Ikke bare være passagerer. Det vil lynhurtigt blive kedeligt for dem ellers. Giv dem rorpinden fortæl hvad det er, som for båden til at sejle fremad. Lidt tålmodighed påkrævet.. Smile Når de først har fanget den begynder det hele at give mening oppe i de små poders hoveder.

Jeg har selv 2 drenge som var 6 og 10 år da vi fik vores første båd. Den store lærte jeg, at lave en "nødopbremsning" - Dvs. få sejlene ned. Løsne fok og storsejls fald og gå op i vinden. Det skulle han lige prøve et par gangen. Slukke motoren hvis den kører. Alt dette er selvfølgelig mht. sikkerhed.

Jeg sejler ofte selv med mine 2 drenge. Når der er gået 2-3 timer på vandet hvor man bare sejler skal der ske noget andet er min erfaring.

Lige som i bilen er Nintendo´er geniale hvis de keder sig lidt.

Når båden bare cruiser jævnt kan de godt gå om læ, men er der lidt bølger skal de helst op i kockpit. Men igen - vores den lille er søstærk. Den store er ikke så søstærk. Blæser det - er der kun én mulighed. Kom I havn ASAP på mest behagelig måde(Om det så er for motor), eller bliv i havn. Det vil ødelægge fornøjelsen for dem fremadrettet. Har haft min den store med ude en dag, hvor der var lidt mere vind end jeg havde forventet. Der gik lige en uge eller to hvor han ikke lige havde lyst. Det kom heldigvis igen..

Med hensyn til havnemanøvre - hehe.. - jeg har set 3 drenge hænge i søgelænderet på nabobåden fordi jeg bad dem passe på, at vi ikke ramte den. Hvad gør de så.. de tager fat i båden, med det resultat at de 2 både glider fra hinanden... Wupti.. 3 drenge hænger og dingler i søgelænderet. Den lille kunne lige få foden op på kanten af båden og gik så op på broen med det største smil i ansigtet. De 2 andre fik jeg ombord på vores båd igen. De fik dog våde bukser... MEN... nu ved de hvad de IKKE skal. Jeg smiler hver gang jeg ser dem lige sætte en fod på nabobåden for, at sikre vi ikke driver over i den..

Så jeg slutter som jeg starter.. Sæt dem igang!

Torben Jensens billede

Hej Mads.
Gode råd som Torben kommer med. Vil lige tilføje, at det er en god ide' ikke at sejle for lange turer...gå evt. ind i 2-3 havne på en dag. Så kommer de også hurtigere til at opleve/prøve at hjælpe med fortøjningerne m.m.
Her selv en søn, på 13 år, der har sejlet hele livet, og ham har jeg gradvis lært de forskellige ting ombord på en båd, alt efter hvad der er rimelig/overkommelig for barnets alder.
Søsyge ? Ja, hvad gør man der ? En god ide er at ungerne ( og voksne ), faktisk snurre rundt i det daglige !
Lig på en drejestol derhjemme, og så bare snurre rundt i 2 x 10 min hver dag, mens man kigger både på loft og gulv skiftevis. Ud på gyngerne og karusellerne. Det skulle forbedre ballancesystemet, så søsyge ikke kommer på havet. Har læst det i bådmagasinet for ca et år siden.
Mvh Torben Jensen S/Y Sheri

Christian von Leck Østergaards billede

Hej Mads

Jeg har tre piger på 5, 7 og 10 år. Det siges at piger/kvinder har lettere ved at blive søsyge, men det er ikke det jeg har oplevet. Søvn og mæthed har stor virkning mod søsyge, så selv om det er sommerferie, så skal ungerne ikke for sent i seng.

Ophold Jer mest i cockpittet i de første dage, lad Nintendoen holde pause til ungerne har fundet deres søben, men tag den endelig med.

Når nu de er blevet søsyge, så hjælper Marzine®. Antihistamin.
Det er lidt forskelligt hvordan man reagere på antihistamin, som regel virker det sløvende og tit falder de i søvn og sover gennem uvejret. Så ned i slinger køjen (midt skibs).

Det virker også når søsygen er indtruffet, men kan med fordel tages forbyggende i starten af sejlturen. Efterhånden som de vender sig til at skibet under dem vipper og gynger, bliver der sjældent brug for piller.

Husk at letmatroser SKAL skrælle kartofler under sejlturen og husk at købe mindst to kartoffelskrællere. Hvis man kan få fruen med på ideen, er det også en god ide at fiske under sejladsen. Evt. med blink 30 - 40 meter efter båden, det sviner en del hvis man fanger noget, men det meste i cockpittet kan jo tåle vand..

I havn: lad dem beholde redningsvesten på, udstyr dem med krabbefiskestænger, spand og net, og aftal med dem hvor de må gå til. Lad dem så selv finde ind i en leg evt. med de andre børn i havnen.

Med hensyn til havnemanøvre er det fedt hvis alt er aftalt på forhånd, og så foregår det i et meget lavt tempo så deres små arme reelt kan holde båden fri af andre både mm.
Jeg hader de familier der løber rundt på båden og kaptajnen råber og skriger. Det bør foregå stille og roligt med en kaptajn der bare roser sin besætning for at hjælpe båden i sikker havn.

Rigtig god tur

/Christian

Trine Søes billede

Hej Mads

Det kan blive en super oplevelse for de børn.

Som du også selv har konkluderet, så er små stræk de bedste. Jeg vil sige, at det optimale er at sejle max 2-3 timer, men I skal tilpasse det efter, hvordan det går lige netop den dag.

Angående søsyge, ja så har jeg ikke rigtigt fundet ud af hvorfor og hvordan. Det kommer og går - synes især det var da børnene var lidt yngre, de havde problemer. Men det er bedste, at de opholder sig i cockpittet under sejlads. De bliver hurtigt søsyge, hvis de sidder i kahytten og spiller eller læser. Vi har også prøvet medicin mod søsyge, men de bliver bare trætte og sløve, hvilket vi ikke synes er optimalt.

Vi prøver også at lære dem flere ting undervejs, så de lærer færdigheder. De kan sagtens lære at styre, binde fendere af og på igen, hjælpe med fortøjningerne, hive i fald og skøder - og de vokser i den grad med opgaven. Man kan jo på forhånd lave nogle diplomer eller indkøbe medaljer, man kan tildele undervejs, så det ligesom bliver en leg at lære at sejle og være ombord.

File 4375

Vores glade børn ombord - her var vi på Flakfortet, der en tur på 2-3 timer fra Dragør

Oftest kan børnene heller ikke lige, at det krænger for meget, så slæk lidt ud i sejlene, hvis det bliver et problem. Jeg synes det er vigtigt, at de er trygge ombord. Angående redningsvest, så er den altid på, når man opholder sig ombord over dæk eller i havnen. Der må heller ikke løbes på broerne eller molen i havnen.

Snacks - hav altid rigeligt med snacks ombord. Det kan være chips, småkager, slik, frugt, kiks eller små juicer. Der skal spises undervejs.

Vi har den regel, at alle hjælper til ombord. Ved spisetid og opvasken bagefter betyder de også, at de hjælper til. Det er hyggeligt at være sammen, og man er bare sammen på en anden måde, når man nyder livet på vandet.

Rigtig god tur med børnene.

Finns billede

Det er dejligt, at der stadig er forældre med børn der gider at sejle.
Jeg syntes, at forældre med børn efterhånden er et særsyn på søen og i havnene.
Vi har en datter på 10 år og der er ikke ualmindeligt, at der ikke er ret mange børn at lege med, når vi kommer i havn.
Dette er rigtigt ærgerligt, da samværet i båden og det, at sejle fra havn til havn er noget unikt, som ingen andre fritidsindtresser kan hamle op med.

Vi har en fast regel ombord; højest 3-4 timer sejlads per dag og så skal vi, som det først have en is, når vi ankommer. (dette virker hver gang).
Nitendo, Ipad, bøger og fællessag er en god beskæftigelse.
I skal bare huske på, at vi vokse syntes det er dejligt at være på søen og sidde og kikke ud i det blå - det er ikke altid børnene har samme opfattelse!
Håber I bliver lige så glade for at sejle som vi er.

Michael Rønnovs billede

Hej Mads.

Fruen, jeg og vores 5 børn "" 3 x 9 år, 13 og 14 år ""sejler ( Supero 800 )

Noget af det vi finder vigtigt for at skabe en god oplevelse, er de faste rutiner.
Som f.eks. det er X der tager feder til BB, Det er X der hjælper morfar med at vaske SB side af fordækket, Det er X der hejser Standeren. etc. etc. Faste pligter i rutine, giver tryghed, da det er noget de så er GODE til !!

Hvis benet bliver for langt, som andre også skriver, så planlæg et pitstop og smid anker et sted, og hold en times frokost pause.

Men vigtigst af alt, lær og træn sikkerhed, og brug tiden til at de kan have det sjovt med at lære.

Lav gætte lege, om alle de "underlige" ting der er ombord, Skaffe, ligge lod, stryge, anker op i næsen ( hvor stor skal næsen så være ?)
Lav hjemme fra 4 stykker reb, så de kan træne diverse knob og knuder. Hver deres farve ..
Man kan google opgaver for ynglinge i sejllas.. etc. etc. Der er forskellige ting som de kan læse og lære og derefter vigtigst af alt udøve...
Selvom ynglinge både ikke ligner jeres Bianka 32, er der en masse gode grund begreber der kommer på plads.

Lær dem at følge med på et søkort, bruge en fluesmækker og aftal måske med nabo båden at i kan prøve at snakke i VHF`en...

VI sender de bedste vinde, og håber i får en god tur.

//mich

Annonce