Tursejlads
2 danskere reddet ved Bermuda.
Søger tips til Vestsverige
Mulighed for at være gast på S/Y DANIA
Hej Langturs venner
Jeg er på mailingliste med S/Y DANIA, og deler derfor denne mail med Jer.
MVH
Christian
S/Y Dania info@daniashjemmeside.dk
[ibimage==6900==Bredde_300_px==none==self==null]
Hej alle på Danias mailliste,
Efter 4 gode måneder i det caribiske er vi nu ved at gøre klar til hjemturen mod Europa. Vi har fået en ledig gasteplads fra Antigua (vores sidste stop i Caribien) til Azoerne. Så hvis du eller nogen du kender har lyst til en gang vaskeægte langturssejlads må du endelig melde tilbage hurtigst muligt. Turen forventes at tage i omegnen af 3 uger og starter med afsejling fra Antigua ca 1. maj.
[ibimage==6901==Bredde_400_px==none==self==null]
Vi har derudover også ledige pladser på de lidt kortere stræk fra Azoerne og hjem via den engelske kanal. Afsejling fra Azoerne bliver ca 7. juli. Som I måske har opdaget har vi for et par uger siden lagt billeder op på hjemmesiden fra den sydlige del af Caribien. Vi håber at få de sidste Caribiensbilleder klar på hjemmesiden inden vi stikker af mod Azoerne.
De bedste sejlerhilsner Anders og Lasse
info@daniashjemmeside.dk - http://www.daniashjemmeside.dk
Baby ombord - gode råd
Redningsvest til hund
Børn ombord
Vi skal have 2 børn (børnebørn) med ombord til sommer. De skal sejle med i cirka 2 uger og de er 6 og 10 år. De har ingen sejlererfaring, men er ok nysgerrige. Er der nogen herinde på Sejlnet, der har nogle tips og tricks til børn ombord? Vi har ikke selv erfaring med børn ombord, og vi tænker om de eventuelt bliver søsyge?
Vi tænker på om man skal lære dem lidt, mens man sejler?
Hvad skal vi tænke på med hensyn til havnemanøvre? Skal man bare sende dem om læ?
Hvad kan vi underholde dem med?
Jeg har allerede sørget for redningsveste i deres størrelser, og der bliver indkøbt regntøj og støvler, så vejret ikke bliver en undskyldning. Det bliver bare en stille og rolig sommerferie, og vi har allerede planlagt ikke sejle lange stræk.
Gode erfaringer og råd modtages gerne.
Log- og turbeskrivelsesbog
[ibimage==4375==Bredde_600_px_admin_only==none==self==null]
En ny sæson står for døren og jeg vil indføre noget nyt ombord på Rica. Jeg kunne godt tænke mig at føre en slags logbog/turbeskrivelsesbog. Tanken er at skrive, hvornår og hvor man sejler hen, og hvad der opleves undervejs. Måske også notere, hvem der er med ombord. Jeg ved godt, at jeg kan benytte Sejlnets log til dette - hvilket jeg selvfølgelig også vil gøre, men det er noglegange også rart at have noget på papir.
Findes der nogen god logbog til dette? (hvor kan den købes)
Hvad er jeres erfaringer med den slags log?
Link til mange tip, hvis du tænker på Skotland som mål
Inspiration til tursejlads ved Bornholm
Hvis turen går til Bornholm, kan man helt sikkert finde god inspiration i de nedstående indlæg. Carsten Borg Jensen har berettet om hans tur til Bornholm på Sejlnet. Beretningen indholder masser af billeder, tips og idéer. Det var første gang Carsten og hans kone Annette besøgte Bornholm med deres båd Humorisk.
1. afsnit Rejsedagbog - med kursen mod Bornholm
2. afsnit Rejsedagbog - ankomst til Bornholm
3. afsnit Rejsedagbog - Hammershus og besøg på røgeri
4. afsnit Rejsedagbog - Gudhjem er Bornholms perle
5. afsnit Rejsedagbog - Humorisks besætning besøger Christiansø
6. afsnit Rejsedagbog - Svanke havn lukkes før uvejr
7. afsnit Rejsedagbog - De sidste dage på Bornholm nydes
8. afsnit Rejsedagbog - En dag på Østersøen med Humorisk
9. afsnit Rejsedagbog - Det blæser op til tørre tæsk
10. afsnit Rejsedagbog - Humorisk tager en omgang Bogense by night
11. afsnit Rejsedagbog - Humorisk kommer sikkert til Middelfart
Sejlads til Bornholm
Vi er gået i gang med ferieplanlængningen for 2012. Jeg sejler sammen med et vennepar fra Sønderborg, da jeg ikke selv har båd (endnu). Sidste år var vi op ad Jyllands kyst, hvor jeg sejlede med til Århus.
I år vil vi gerne være lidt mere eventyrlystne end sidste år. Vi snakker om Østersøens perle Bornholm. Er der andre, der har erfaring med at sejle derud? Vi er mest nervøse over det ligger midt ude i Østersøen, og man er lidt fanget, hvis vejret er dårligt.
Tips, tricks og idéer modtages meget gerne. Vi regner med at sejle 3 uger i juli, hvor jeg skal med i 2 af ugerne.
Mvh
Anna
Forsikring - mast monteret på land
Jeg har noteret mig, at enkelte forsikringsselskaber (Blandt andet TopDanmark) er begyndt at tilbyde, at båden kan overvintre med masten monteret på. Er der nogen herinde, der har erfaringer med dette?
Så vidt jeg har læst mig til, så kræver det blandt andet, at båden står et godt stativ, der kan modstå vinden, når det blæser kraftigt.
Den svenske skærgård
Vi drømmer allerede om sol, sommer og sejlads. Næste års sommerferie skal snart planlægges, og vi taler om at sejle til den svenske skærgård. Det gode skib Rica ligger til daglig i Dragør, så det er egentlig ikke fordi der er så langt. Men måske nogle af jer andre brugere her på Sejlnet har nogle tips og idéer til, hvad man skal se/gøre i den svenske skærgård.
Det bekymrer mig lidt, at jeg har hørt rygter om, at de svenske havne tager overpriser for danske sejlere - og det kan bliver en relativ dyr fornøjelse at lægge i havn.
Alle indput er velkomne.
Valg/køb af båd
Vi skal være bådejere, det er helt sikkert. Vi er gået i gang med at se os om efter det vi kommer til at kalde vores 1. båd. Vi søger lidt hjælp fra erfarne sejlere, der kan hjælpe os med at guide os lidt. Vi vil gerne snævre vores søgefelt ned til nogle få mærker og modeller.
Vores kriterier: Det skal være en sejlbåd, og der skal minimum kunne sove 2 personer ombord. Båden skal kun sejles af 2 personer alene, der ikke har den store sejlererfaring(er igang med duelighedsbevis). Vi har ingen ambitioner om kapsejlads, så båden skal kun bruges til tursejlads. Der skal være toilet og vask ombord. Vi har cirka 300.000 kroner at købe båd for, så det skal jo nok være en brugt båd.
1. Hvilke mærker kan dække vores behov?
2. Hvad skal vi være opmærksomme på?
Alle kommentarer og gode råd er velkomne.
Mvh
Christina & Dennis
Sejlads i tåge
Har det dårlige vejr haft indflydelse på din sæson?
Sommeren regnede jo nærmest væk. Men jeg tænkte på, om det har påvirket din sejlsæson? Har du sejlet mere eller mindre?
Selvom jeg har sejlet en del i år, så måtte jeg alligevel afbryde sommertogtet, da det ekstremt svært at finde gaster, der gad at sejle i regnvejr. Jeg har også måtte planlægge sejladserne lidt mere end, jeg plejer - især vejr og vind har drillet mere end de plejer. Selvom vejret måske ikke var perfekt, så tænker jeg alligevel tilbage på turene, som noget af det bedste af sommeren.
[ibimage==4234==Bredde_600_px_admin_only==none==self==null]
Der findes kun dårlig påklædning - regnbukserne og fleecen blev ekstra brugt i år
Hvad med jer andre?
Planlægning af tursejlads
Jeg har et spørgsmål ~ hvor meget planlægger I på forhånd, når I tager på weekend eller feriesejlads? Har I en overordnet plan eller en mere detajleret plan for sejladsen? Jeg tænker også det kan være svært at planlægge med hensyn til vejr og vindforhold.
Jeg er meget interesseret i at høre, hvad andre tursejlere gør.
tursejlads i Danmark
Velkommen
Jeg har oprettet denne gruppe, fordi jeg følte, at der manglede en overordnet tursejler gruppe. Jeg håber, at gruppen vil bliver brugt til at udveksle gode rejsebeskrivelser, idéer, turforslag, eller hvad du nu har på hjertet. Fat penne - og del ud af dine erfaringer...eksempelvis:
1. Hvad er din favorithavn - og hvorfor?
2. Hvor går din sommerferie hen næste år?
3. Fortæl om din bedste tursejlads
Birgitte



