Sejlerens efterretninger

Sejlerens efterretninger

Her kan du tilføje egne oplysninger om møghavne, gode havne. Superhavne. Sure havnefogeder, rare havnefogeder. Kort sagt alt hvad vi sejlere kan bruge af efterretninger.

Hejlsminde

Normal vandstand er ca. 2,1-2,3 meter ved de laveste steder. Den blev uddybet en smule sidste år. Vær dog opmærksom på at holde dig inden for afmærkningerne. Vi sejlede en Maxi 1000 fra Middelfart og til Hejlsminde i lørdags, og der var der blæst RIGTIG meget vand ud af havnen (ca. 60 cm under normalt). Den stikker det samme (1,7 m), og der strejfede vi bunden 2 gange, dog ikke ret meget. Jeg har sjældent set det så ekstremt før. Der er fin sandbund i indsejlingen, så man stopper jo bare op (hvis man da ikke har for meget fart på :-)). Hvis du stikker under 2 meter, ser jeg ingen problemer med at gå ind (ved normale forhold). Der mangler et par afmærkninger på vej ind, men så sejl imod afmærkningerne (det giver sig selv på vej ind).

Dragør Lystbådehavn

De 2 røde og 2 grønne stager ved Dragør Lystbådehavn, der markerer sejlrenden ind og ud af havnen, er ikke blevet lagt ud endnu. Dette står på Dragør havns hjemmeside:

Fartøjet, der skal grave i indsejlingsrenden til Lystbådehavnen, er forsinket, men starter på oprensningen i starten af uge 14. Afmærkningen udlægges først efter oprensningen, og molefyrene tændes først, når afmærkningen er udlagt. Dragør Havn kan således ikke anbefale, at renden besejles inden da.

Vi er så fanget i vores havn, og kan ikke komme ud. Det er vildt træls, når man allerede er i vandet og har betalt havneleje. Dragør kommune modtager have en klage... -sæsonen starter 1. april.


Bâckviken Hven 03-04 APR 12

Var i Bäckviken havn på Hven den 03-04. APR 2012. Der hersker travlhed på hele havneområdet. Anduvning med lystbåde kan ikke anbefales i øjeblikket, da der mangler færdiggørelse af bolværker og bådebroer. Der fremstår kun rene betonelementer og betonpæle. Man er ved at bygge ny færgeterminal samt nye broer til lystsejlere. Ved NE vind over 9 m/s er båden vanskelig at fortøje mod de manglende træbolværker. Der er dog pæle til agterfortøjninger, der muliggør agterspring, men så er det vanskeligt at komme i land. Meget støj fra pælebankning og arbejdskøretøjer fra kl. 0600. Ingen havnefoged før maj 2012, men overordentligt flinke mennesker hjælper dig gerne. Caféen lukket. Købmandsudsalget fjernet. Hendvendelse til Landskrona Kommun, har ikke resulteret i en dato for færdiggørelse af havnen. Bent Kofod 06.APR 2012 kl. 1056.

Annonce