Ipad som kortplotter

Søren W. H.s billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Vores GPS er gået i stykker og jeg overvejer at installere en ipad i en vandtæt kasse/hylster under sprayhood i vores sejlbåd og bruge den som kortplotter.
Jeg har eksperimenteret lidt med en håndholdt ipad med programmerne isailor og MID placeret under sprayhood. Sidstnævnte program viser fart, kurs koordinater som tal - ikke kort. Begge programmer virker tilsyneladende ret godt, men hvor godt?
Jeg er interesseret i at høre fra sejlere, der har brugt en tilsvarende ipad-løsning.

1. Hvad er driftsikkerheden i at modtage og vise GPS-signaler?
2. Kan Ipad'en i en vandtæt indpakning altid aflæses - også i direkte sollys?
3. Kan Ipad'en gå i sort skærm pga. overopvarmning?
4. Hvor lang tid fungerer ipad'en på det indbyggede batteri eller anbefales det at have en permanent strømforsyning til bådens 12 volts batteri?
5. Hvordan er betjeningen/beskyttelsen, når ipaden er anbragt i en vandtæt kasse/hylster?

Venlig hilsen
Søren

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Clauss billede

Hej Søren.

Bruger iPad som nr 1 navigator. Jeg har en lille motorsejler, så den sidder i "tørvejr". Programmet jeg bruger er "seapilot", og er meget brugervenligt, og kan kun anbefales.
Mvh Claus

Lars Bendixens billede

Hej Søren
Jeg er glad for min iPad som første-navigator (har altid søkort i baghånden)
Jeg benytter et vandtæt cover fra Lifeproof, hvor skærmen ikke er dækket. Virker rigtigt godt - også i styrtregn og hårdt vejr. Det er lidt dyrt, men at skærmen ikke er dækket gør den lettere at se i direkte sollys. Og der er ingen slinger i at trykke på skærmen. Og så er den godt sikret mod stød og tab i det cover.
Men den er ikke glad for at stå i læ i direkte sommersol. Så får den det for varmt.
Jeg afbryder skærmen, når jeg ikke lige skal se noget og så holder batteriet en hel dag. Er skærmen tændt drænes batteriet på nogle få timer. På langtur tanker jeg strøm på en gang midt på dagen, når det lige passer.
Jeg benytter både Navionics og iSailor. De har hver især deres styrker og svagheder.
Hilsen
Lars

Lars Helboes billede

Hej Søren.

Godt spørgsmål.

Dybest set er jeg til, at man bruger ting til det de er beregnet til!
En iPad er ikke beregnet til det hårde miljø på søen.

Vi bruger selv en kortplotter, fastmonteret på ratpiedestalen.
Men vi bruger også iPads og iPhones. Alle med iSailor.
De virker fremragende og er faktisk lettere at benytte end kortplotteren, men kun i den tørre del af båden.
Vi har mulighed for at oplade undervejs, så strømmer ikke de store problemer for os.

Faktisk er iSailor noget bedre opdateret end vores næsten nye plotter!
Med en iPad er der jo også mulighed for lige at snuppe en frisk vejrudsigt eller checke marinetraffic etc., men vi bruger det kun om læ.
Jeg ville ikke undvære kortplotteren i cockpittet.

Hilsen Lars (som har en vildt billig Raymarine 435 I til salg Wink)

Andys billede

Hej Lars.
Jeg har sendt dig en flaskepost.

Søren W. H.s billede

Hej

Tak for jeres gode svar.

Sammenfatningen er efter min vurdering

iPad fordele:
- relativt billig, bl.a. da den kan bruges til mange formål
- søkort til isailor meget billige
- isailor meget nemt at bruge
- mine (begrænsede) forsøg viser stor pålidelig og nøjagtighed i gps-modtagelsen og visningen på kortet

iPad ulemper:
- skal beskyttes, når den anvendes udendørs/i cockpit
- når den beskyttes i en kasse/itui kan den ikke forsynes med ekstern strøm fra bådens akkumulator
- når ipadden ikke får strøm eksternt brugen den hurtigt sit batteri
- står ipadden i læ f.eks. Under sprayhood kan den få det for varmt og skærmen gå i sort

Punkt 3 og 4 skal nok ske, når man har mindst brug for det.

Jeg vil derfor ikke satse på en iPad til elektronisk navigation i en sejlbåd, men gå på jagt efter en passende gps/kortplotter, der kan tåle at være udendørs.

Venlig hilsen
Søren

Lennarts billede

Hej

Super fin tråd denne her.

Jeg blander mig lige !

Jeg har selv en ældre kortplotter, og vil gerne til at bruge en Ipad.
Den jeg har har ingen mulighed for simkort tilslutning, men man kan så lave et hotspot via sin Iphone telefon og den vej koble sig på.

Men hvilke andre muligheder er der for at lave et trådløst internet ombord ?
Jeg forestiller mig følgende :

1. Antenne i masten
2. Trådløs router med indbygget simkort

Hvad kender I af gode løsninger ?

Med sejlerhilsen
Lennart

Finn Skov Nielsens billede

Hej
Dette må være det rette forum at spørge om problemer med iSailor og iPad.
Jeg har en iPad 2 (uden indbygget GPS), og installeret iSailor på den.
Da den ikke har indbygget GPS, har jeg købt en Garmin GLO BT GPS.
Det sejlede jeg med hele sidste år, uden problemer. iPad, iSailor og Garmin GPS finder hinanden, og jeg kan se på søkortet hvor jeg befinder mig.

Nu i år tager jeg iPad og Garmin GPS med ned i båden, forbinder iPad og Garmin GPS via BT - så langt så godt.
MEN den vil ikke vise min position på søkortet?

Eneste forskel fra i år, og sidste år er at både iSailor og styresystem til iPad er blevet opdateret.

Jeg synes jeg har prøvet alt, og "Googlet" problemet, uden at finde en løsning.
Er der nogen af jer der kan hjælpe?

Finn

Andys billede

Har du tjekket om der er en opdateret firmware version på garmins supportside, til din BT?

Michael Bo Andersens billede

Hej med jer
har ikke Ipad, men mener at have læst at der er problemer med nyeste opdatering og I sailor, måske en ide at se nærmere på

Hilsen
Michael

hps billede

Hej

Jeg har sidste år sejlet med en Sony experia tablet med navionics søkort. Experia er vandtæt, og det fungerer rigtig godt. Jeg stiller den i cockpittet, hvor der er skygge, da den kan være svær at aflæse i stærk solskin. På langtur slukker jeg for skærmen for at spare strøm, men den tænder lynhurtig igen.
Endvidere bliver Navionics opdateret med mellemrum, så man altid sejler med opdateret søkort.
Navionics er købt på Google play til ca 450 kr. Experia har indbygget gps funktion. Min har ikke indbygget sim kort.
Endvidere kan man sidde hjemme og planlægge ture på tabletten.

MVH Hans

Finn Skov Nielsens billede

Hej
Nu har jeg brugt en uges tid på at finde løsningen på problemet med at se Garmin GLO GPS, BT på iSailor.
Det viser sig, at det er et generelt problem, at ekstern GPS ikke vises på de kort der lagt ind på iPad'en.

Problemet er Apple's styresystem, IOS 8.3.
Jeg har forsøgt nedgradere til IOS 8.2, men det er der lukket for nu.
Det eneste der er at gøre er at vente på at Apple, sender ny opgradering, hvor denne fejl er rettet.
Eller købe en ny iPad med indbygget GPS antenne - tror jeg venter på opgradering.

Finn

Lars Bendixens billede

Jeg har opdateret softwaren i min Garmin GLO via Garmins hjemmeside, og nu spiller det igen.

Finn Skov Nielsens billede

Hej Lars
Rigtig godt gået, det må jeg prøve.
Er din iPad wifi only, og med IOS 8.3?

Finn

Lars Bendixens billede

Hej Finn
Lige præcis
Min iPad er uden GSM - og derfor også uden indbygget GPS
Det var noget, jeg overså, da jeg købte den - og løste det så hed at købe Garmin GLO.
Og nu, med iOS 8.3 og opdateret GLO, virker det igen.
På hjemmesiden for opdatering af GLO, står der i listen over de forskellige software-revisioner til GLO, noget med præcis iOS 8.3 i den seneste af dem.

Finn Skov Nielsens billede

Hej Lars
Nu har jeg forsøgt at opdatere min GLO, men jeg får ikke muligheden for at finde en opdatering med IOS 8.3 - det kan jeg ikke finde. Kan du ikke sende et link til den hjemmeside hvor du har opdateret din?

Finn

roostlists billede

Hej følgende skal gøres for at få isailor og eller navionics til at fungere. Nedenfor linket til garmin der løse problemet med GLO GPS forbindelse.. Download til programmet til din PC. Tilslut herefter Garmin GLO til din PC og opdater din Garmin. Og Wupti så virker den igen.

http://www8.garmin.com/products/webupdater/howtoinstall.jsp

Finn Skov Nielsens billede

Hej - Nu har jeg opdateret, det vil sige at jeg havde den nyeste opdatering, men jeg slettede den og installerede på ny.
Det har resulteret i at GPS'en viser min position, men med en nøjagtighed på mellem 70 og 250 m.
Jeg har iPad og iPhone. På min iPhone er nøjagtigheden mellem 5 og 10 m.

Håber den nye IOS 8.4 opdatering er bedre, skulle komme inden for 14 dage.

Finn

Lars Bendixens billede

Hej Finn
Den dårlige præcision er sikkert fordi din iPad benytter WiFi tilsat fastlægge positionen i stedet.
Et par få gange har min iPad ophørt med at benytte min Garmin GLO, selvom BT viste, at der var forbindelse. Begge gange har jeg løst det hed at lave en "restore" af min iPad. Hilsen Lars

Annonce