CEE til standard 223v omformer ledning

Jacob Laugesens billede
0
Din bedømmelse: Ingen
56° 3' 58.5864" N, 10° 7' 53.7564" E

Hej. Jeg skal til at lave en ny ledning til landstrøm. Den vil jeg lave med CEE stik da det jo er det der bruges rundt omkring. Men er der nogle steder hvor det er godt at have en omformer til de normale 230v stik? Er der havne der ikke bruger CEE stik endnu?

Eller er der ikke nogen grund til at have sådan en med?

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Anders Ts billede

Der er desværre stadigvæk en del havne som ikke bruger CEE stik, så det er en rigtig god ide at have en omformer med.

Det er desuden en rigtig rigtig god ide at have et dobbelt stik med, i mange havne er der rift om strømmen, og så er det en fordel at kunne hægte sig på, selvom der ikke er ledige stik.

Michael Rønnovs billede

Anders har helt ret..
Og vi har på vores sat et lille mærke på, så alle kan se hvilken båd de tilhører !!
Ligeledes kan det være en god ide at have en ekstra forlængerledening med CEE i begge ender, da der også kan være langt til tavlen hvor du skal hente strømmen.

Vi har:
2 ledninger blå CEE 15 m.
1 blå CEE han til 2 CEE hun. 0,5 m.
1 blå CEE han til alm slagfast m/jord 230 hun. 0,5 m.
1 blå CEE han til alm slagfast m/jord 230 stikdåse. 0,5 m.

Sådanne er vi ikke kommet i bekenb endnu.

//mich

Jacob Laugesens billede

Du skriver at du har "et 1 blå CEE han til alm slagfast m/jord 230 hun. 0,5 m". hvad bruger du det til når du har han CEE ledning/stik i båden (tilgangen). Er det bare til værktøj osv.

Hvad med ledningen en anden vej? Altså når der ikke er CEE stik i havnen?

Jeg overvejede også fordeler stikket men flere af de havne vi har været i har haft forbud mod at sætte flere stik på et udtag. Er det sådan mange steder? Eller er det ikke noget der bliver håndhævet? Man ser måske imellem fingrene med det når det bare er lavet ordentligt med de rigtige materialer?

Christian von Leck Østergaards billede

Fordeler bokse i Harald Nyborg er ikke så dyre, lav dem ikke selv.
Er det forbud ikke kun på steder med betaling pr.forbrug? I Bogense havn er der "fri" strøm, der har jeg set fordelere mellem to både. Men jeg ved ikke om det var tilladt.

Michael Rønnovs billede

Korrekt, til når der skal ordnes båd, med værktøj ..

bendsens billede

En god ting at have med er også en rulle 4 liters fryseposer og et bundt kabelstrips, så man i en snæver vending kan gøre eventuelle samlinger bare nogenlunde stænktætte.

Christian von Leck Østergaards billede

Hej Jacob
Det er lovkrav at udendørs strøm skal være CEE, De blå er som regel en fasede og kan belastes op til 16 Amp.
Jeg har, i ankerbrønden, monteret et vægmonterings han-stik. Der ud over har jeg en lang, ca. 12m, og en kort 5m, blå CEE han /hun ledning. Hvis strømmen er langt væk kobler jeg de to sammen, og det kan gøres uden pose da de er vandskyende (ikke vandtæt).
Jeg har ikke lavet nogen omformere fra LK til CEE, da jeg ikke vil bruge strøm fra installation der ikke er i orden.

Anders Ts billede

Jeg har ikke oplevet steder hvor de decideret skilter med at man ikke må bruge fordelerstik, men det kommer nok an på hvor meget strøm man kan hive ud af de enkelte grupper. Flere steder deler 6 stik en 16A sikring, og så skal der altså ikke meget til for at den sprænger.

Jeg ville ikke være nervøs for at bruge et alm. stik udendørs, forudsat installationen er fornuftig (har oplevet dem i vandtæt skab, hvor ledningen trækkes bag glas)

HOs billede

Stik samlet siden 1989.
Er altid med ombord, man ved jo aldrig Smile)

Især Haderslev og Årøsund var sent med opdatering på de ældre broer.

File 6983

Allan Lavridsens billede

Super HO, jeg begynder at danne mig et billede af dig Wink

Jacob Laugesens billede

Tak for indlægene. Jeg har lavet den nye ledning med CEE og beholder den tidligere brugte CEE til alm. til værktøj osv. Og laver en ny alm. til CEE.

Det gik fint sidste sommer uden flere kabler, fordelere eller omformere. Så vi gør som HO og samler sammen eller laver dem vi får brug for hen af vejen.

Hvad hedder typen på det normale stik egentlig? LK er jo en producent og det er jo 230 volt det hele.

Christian von Leck Østergaards billede

Hej Jacob

Den danske stikprop med udvendig jord, hedder LK, eller DK. Den har en fætter med jord på siderne, Schuko, som alle de andre lande omkring os bruger.

Det er vel kun fordi staten ejer halvdelen af LK, at vi i Danmark har denne tåbelige standard.

http://www.greenline.dk/Diverse-elartikler-6/Stikpropper-mm-241

Eller: http://ing.dk/artikel/124253-tyske-schuko-stik-er-nu-tilladt-i-danmark

/Christian

HOs billede

Hej

CEE er en standard, ligesom man har en std. til sokkel på en lyspære.
Hvem der fremstiller produkterne er ligemeget (næsten)
Marinco lave proff kabler.

Næsten alle havne har i dag CEE udtag.

Campisterne bruger vist meget Schuko standarden, om de findes i Svenske og Tyske havne ved jeg ikke.
Schuko

 

Annonce