Gør det selv - tips & tricks

Gør det selv - tips & tricks

Alle er velkommen til at deltage i denne gruppe. Man behøver ikke at have stor erfaring med gør-det-selv projekter - men blot et plus, hvis man har. Det er også her, det er muligt at dele tips og tricks.

Mulige emner i gruppen:

Reparation og vedligeholdelse
Male/Polering
Glasfiberreparationer
Rig, tovværk, sejl og kalecher
Vedligeholdelse af lak
Vedligeholdelse af motorer
Elektronik

Nye sejl

Hej i gruppen Jeg har en Nordship 32 og talte med en kollega som nævnte, at alle/de fleste sejl idag bliver syet i Polen. Er der nogen her inde som har viden om man kan spare lidt penge ved at få dem syet i Polen? Er der nogen med konkrete erfaringer? Jeg har brug for at få defineret nogle krav til mine nye sejl, hvilke materialer, uv-bestandig, hvilke skødegennemføringer(øjner), materialesammensætning. Er der nogen som kan hjælpe med at definere en kravspecifikation (rullesejl+storsejl) så jeg kan indhente nogle tilbud på nye sejl hos forskellige sejlmagere og sikre mig at de har forstået hvad krav der er til slutresultatet? På forhånd tak Lennart

olie læg fra motor

Hej alle jeg prøver lige igen for at se om der skulle være nogen som kunne give mig et godt råd. Min båds motor en Buck 20 h dicel motor lægge olie et eller andet sted jeg ikke udmilbart kan se. er der nogen som har en ide om hvd man kan gøre for at fjlsøge på det så man evt. kunne se hvor den er utæt. på forhånd tak.

olie læk fra motor

Jeg har desværre fået en læk så der kommer olie ud I bunden . Jeg kan ikke lige se hvor den er lækket , er der nogen der har en ide om hvordan man kan finde ud af hvor olien siver ud.

Montageplade ved sallinghorn

Hej i gruppen Jeg ønsker at montere noget udstyr lige under eller over sallinghorn på masten. Masten er jo oval, ogjeg har brug for en lille plade ca. 100mm x 100mm der ligger horisontal på masten hvor jeg kan montere mit udstyr. Er der nogen her i gruppen som har kendskab til noget standardudstyr der kan købes, eller skal jeg forbi en smed så han kan lave en lille plade der evt. kan skrues eller popnittes fast. Hvad gør man i den situation, og hvorfor vælger mange at popnitte frem for skruemontage ? Mvh Lennart

Olieskift

Hej i gruppen Jeg har en sejlbåd med en Volvo Penta MD2040 D som har gået max 100 drifttimer i alt. Sidste år skiftede jeg olie, men sejlede ca 15-25 timer med motoren Nu tjekkede jeg olien og den ser helt frisk ud, og har sin klarhed som da jeg fyldte på forår 2015 Kan jeg få et godt råd, er det nødvendigt at foretage olieskift? Eller er det blot fordi Volvo selv sælger olien at de mener den bør udskiftes hvert år På forhånd tak Lennart

Ny kompasstander

Hej i gruppen I min sejlbåd, har jeg midt i båden, en stander (eller hvad den hedder) hvor kompasset er monteret (se foto i pdf). Gassen sidder et pænt stykke nede, og det er yderst utilfredsstillende og farligt, at man skal bukke sig ned for give gas eller tage gassen af. Når man bukker sig har man jo ingen oversigt, og det er jo netop er det tidspunkt, som er det mest kritiske øjeblik når man dokker båden. Har I en forslag til en ny stander, hvor der både kan sidde instrumenter og gas betjening ? Hvor kan man købe sådan noget, og har I forslag modeller, evt. vil jeg gerne se løsninger fra Jeres både. På forhånd tak Lennart

Løsgående maling på stålkøl og stålror

Efter 10 år uden problemer springer malingen på bådens ståldele (Køl og ror) af. Kølen blev behandlet med 8 gange ligth primer (Hempel) i 2006. Nu pludselig springer malingen af i store flager, blotter metallet som så står helt rent, men med et hvidt pulveragtigt skær. Har du været ude for noget lignende og kender du årsagen til fænomenet? Jeg gætter selv på noget med vandrende strømme, men hvorfra? PGO

Spildevandstank

Hej Jeg skal have installeret en spildevandstank i båden, og det kan jo give anledning til en del hovedbrud. Første problem med placering og slangeføring er løst. Om ikke andet så i hvert fald på det teoretiske plan ;-) Jeg har tænkt mig at køb et af de kit med blå tank, pumpe osv.. De er rimelige i pris og løser opgaven. Jeg er dog kommet til at tænke på, hvordan man nemmest får lavet hul til bøsningerne uden at skade gevindene i hullerne. Det er noget besværligt at skære/save bunden af hullerne af fra indersiden. Er der nogle der har erfaringer man kan trække på? På forhånd tak Tommy

Service af Arimar redningsflåde

Er der nogen, som kan kender et sted hvor man kan få foretaget serviceeftersyn af en 4 personers redningsflåde fra Arimar? Meget gerne på Sjælland. Også meget gerne et bud på hvad det koster.

En ny overbygning

Hej I gruppen Jeg har en Nordship 32 og har fået en ide til en overbygning jeg gerne vil have lavet. Der er vedhæftet et foto som jeg håber I vil åbne og kikke på. En ny kalesche koster ca. 20.000 kr. har jeg fået at vide, er I enige i at en kalesche som den på mit foto vil ligge i den prisklasse ? Jeg har en drøm om, at få lavet en glas-overbygning se tegningen "det med rødt". Kan nogen her inde sige mig, hvor man kan få lavet en overbygning af glas Eller kender nogen her et eller flere firmaer hvor man kan købe materialerne og lave det selv ? På forhånd tak Lennart

Rescorinol lim, hvor kan det købes/findes?

Hej sejlnet og bådentusiaster, Er der nogle der ved hvor man vil kunne skaffe rescorinol lim? Det skulle eftersigende være rigtig godt, stærkt og fleksibelt. Og er der nogle der har erfaringer med det? Det er til konstruktion af mindre træ moterbåd. KH. og på forhånd tak -

Jan stoppet wastetank

Hej Jan Du skriver i Dehler gruppen som jeg ikke er medlem af, derfor svar i denne gruppe . Det undrer mig du ikke har dæksafsug, det vil sige du sejler 14 mil ud på havet hver gang du skal tømme ? Min tank stoppede også ofte, derfor er løsningen dæksafsug. Men jeg har nogle erfaringer :-) Vigtig at lukke søventilen, hælde opløsnins væske i tanken, hælde et par liter vand i før brug. Dette bevirker papiret flyder ovenpå og bliver opløst, ved tør tank suser papiret lige ned i udløbet og stopper. I nødstilfælde har jeg en lille kompressor med, har boret en lille hul øverst og sat en skrue i. :-) trykluft pistolen ind og fyr den af :-) Nu har jeg monteret en macerator pumpe til tømning i nødstilfælde hvis havnen ikke har en pumpe. Jo jeg har en fobi for stoppet tank, jeg opdagede ikke tanken var helt fuld i en rigtig pelikan storm. Tilbageløbslæben i toilettet var ikke tæt, så tankens indhold oversvømmede toilet og gulv, herlig rengøring. Sanitetsvæske er billigst ved T Hansen Mvh HO

Kalescheruder

Hvordan holder jeg mine kalescheruder klare?

Reparation af Jotun Nonstop

Hej, Min bundmaling er flaget af et par steder. Ellers er den OK. Hvilken spartel kan bruges til at fixe Nonstoppen med? Har nogen forsøgt sig med dette?

Hjæælp min hængsler til topluger er "groet" fast

Hej med Jer ! Måske er dette den rigtige gruppe at spørge. Jeg har købt en Nordship 32 fra 1987. Desværre er hængslerne på lugerne udskiftningsmodne "groet" rustet/irret fast og er begyndt at brække/trække skruerne op når jeg forsøger at åbne lugerne. Desværre kan disse hængsler ikke vedligeholdes, det er umuligt at presse fedt eller smøreolie ind i hængslet. Jeg har vedhæftet foto af luge og hængsler. Er der nogen som kan fortælle mig noget om disse: Fabrikat, hængsel, kan erstattes af, etc. etc Håber på et par gode ideer. Mvh Lennart

Fordelerenhed og cigarstik

Kan nogen hjælpe mig med dette? Har haft min båd et par år og er nu gået igang med at få styr og overblik over hele el-situationen, hvilket ikke er helt nem i en 40 gammelt sejlskib med forskellige ejere. Har købt jens Koch's udmærkede bog om el, og har styr på ledningsdimensioner, akkumulatorer, korrosion m.m., men har alligevel spørgsmål fra hvad der skal ske mellem batteri og de enkelte forbrugsenheder. - fra batteri er strøm ført hen til et 220 volt relæ, som fungerer som afbryder og fordeler til hver enhed. Men er det en god løsning og er det lovligt? hvad er den bedste løsning til at få fordelt strømmen ud til alle enhederne? - der skal jo sikringer efter fordeleren på hver enhed på plusledningen. Men gælder det også elpærerne? - derudover installerede jeg et cigarstik fra fordeleren, som brændte min oplader til telefonen af som det første. Hvad gjorde jeg galt?


Cayman 88 ankerspil

Vi har skiftet ankertovet ud med et elektrisk ankerspil. Det er et Cayman 88 på 1.000W, og vi er spændte på, hvor meget det dræner vores forbrugsbatteri. Når vi har ligget for anker natten over, og køleskab, ankerlys, pumper og hele molevitten har været i brug natten over - er der så strøm tilbage til at trække ankeret op, eller ligger vi for anker for evigt, fordi der ikke er mere strøm tilbage? Hvad har I af erfaringer med batteri til et ankerspil? Link til billede: http://brittoghenning.dk/?p=634

Slibning af bunden, hvor ofte?

Hej I gruppen af vedligehold Jeg har lige købt en Nordship 32. Forrige ejer har sagt, at den er bundmalet med Mille Extra. Bunden har INGEN ruer, ujævnheder etc. etc, og nu spekulerer jeg om båden så bør slibes, eller om den blot skal males over på den gamle bundmaling. Sliber alle deres både hvert år helt i bunde, eller hvert andet år, eller efter behov eller ....... ? På forhånd tak Lennart

Afmontering af Teak lister med U-Profil

Hej, Jeg er igang med af opfriske alle døre/låger og lister i både cockpit og kahyt. Dvs. slibe ned, og give ny lak. Indtil nu er det gået uden de store problemer med de lister jeg har haft afmonteret. Men jeg er nu rendt i problemer med at få afmonteret nogle teak lister i U-profil. Disse profiler sidder som "karme" rundt om eks. døren ned til kahytten. Der er lykkedes mig at fjerne 2 stk. og jeg kan se at de er limet fast. Og jeg frygter at de lister jeg ikke kan fjerne er limet fast på både 2 sider og bund af listen. Er der nogle der har et trick til at løsne disse lister - Evt ved at opløse limen på én eller anden måde. Jeg har overvejet om min multicutter med en fleksibel spartel på kan klare opgaven med at løsne evt. lim på siderne. Min sidste udvej vil være at slibe og lakere i båden.

Kalechebøjler

Hej Jeg har netop købt ny båd, en Møn 331, og skal have lavet ny kaleche. Den gamle kaleche er blæst i stykker/væk i sidste storm, og båden har siden været opbevaret i hal. Så jeg skal have en ny kaleche. Over styrepladsen er der en fast hardtop hvori der er en stor udskæring, ca. 1 x 2 m. Dette hul skal dækkes af en kaleche. Denne overdækning er næsten vandret og kalechen skal derfor afstives på tværs af en række flade skinner/bøjler som samtidig gives en smule "rejsning" så vandet nemt kan løbe af. Min kalechesmed foreslår at lave disse skinner i rustfrit stål for at kunne bøje dem i den ønskede form. Men er det det optimale? De bliver jo også ret tunge ( 4 stk. 900 x 30 x 1,5 mm). Jeg synes at have set en lignende løsning med skinner i plast/komposit a la sejlpinde. Men kan de bøjes og fastholdes i en ønsket form? Er det evt. nok bare at lave dem som almindelige flade sejlpinde? Er der nogen der har nogle erfaringer? Vedhæftet er et billede af løsningen på en tilsvarende båd. Mvh Rasmus Riis

Annonce