Tilspænding af kølbolte, Dehler 34

Niels Clausens billede
0
Din bedømmelse: Ingen
55° 42' 22.2912" N, 9° 33' 23.598" E

Jeg skal have spændt kølboltene i min Dehler 34 (Optima 101), årgang 1986 efter. Er der nogen der kan hjælpe mig med oplysninger om det anbefalede tilspændingsmoment. Boltene er 20mm, rustfrit stål. Kølen er jern. Der er indstøbt en aluminumsramme i skroget, som boltene spændes over.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Hans-Oles billede

Hej Niels.
Jeg kender ikke tilspændingsmomentet, men er nysgerrig. Hvad får dig til tro kølboltene skal tilspændes? Jeg har nemlig selv en overvejelse om at skulle efterspænde.

Niels Clausens billede

Jeg opdagede at der opstod en ganske fin sprække, max. en kvart mm, mellem skrog og den agterste del af kølen, når båden kom op at hænge i kranen. Sprækken var ikke at se når båden stod på kølen i stativet. Jeg bemærkede den kun fordi bundmalingen sprak da båden kom op at hænge i forbindelse med søsætningen. Nu da båden igen kom op at stå på kølen kunne jeg uden mindste besvær med een hånd og en kort nøgle spænde den agterste kølbolt en tiendedel omgang, så jeg er ikke i tvivl om at tilspænding er nødvendig. Jeg vil gerne have spændt samtlige bolte med det rette moment, også for at være sikker på at de alle er spændt lige hårdt.

Hans-Oles billede

Hej Niels.
Så er jeg sikker på vi har samme problem. Jeg fandt samme revne sidste forår på min Dehler 34 fra 1989, da båden skulle i vandet. Jeg hører mig lidt for på Facebook, så må vi lige udveksle resultatet herinde.

Hans-Oles billede

prøv at søg på: Støberiet Ørkild under fanebladet bolte. Det må være det vi savner.
Alternativt kunne man skrive til: Marineteam i Grosserbrode. De kender meget til Dehler og reservedele.

Annonce