Gode havne i området

Birgitte Larsens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

Er der nogen, der kan anbefale nogle gode havne i Øresundsområdet? Vi har Svanemøllehavnen som udgangspunkt. Havnene må gerne ligge på begge sider af Øresund. Hvilke havne kan I anbefale?

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Trine Søes billede

Flakfortet og Dragør havn er selv mine favorithavne. Skanör på den anden siden af sundet, er nu virkelig dejlige også. Men det komme jo lidt an på, hvad man er på udgik efter ved en god havn?

Skal der være gode faciliteter eller seværdige seværdigheder?

 

JNs billede

Øresund er jo et væld af muligheder.

Svenske havne:

Flakfortet (ja, den ER svenskejet så vidt jeg ved Shock) - kan snildt danne rammen om en weekendudflugt - gå ture på anlæggene med den suveræne udsigt, se de gamle kanonstillinger eller besøg fortets indre - er vist også godt for børn.

Landskrona: vælg den inderste lystbådehavn - og find så det ikke så store spisested som ligger tæt på sommehusene - det er en kulinarisk perle - ganske enkelt utrolig mad og til rigtigt rimelige priser.

Borstahusen: mindre havn øst for Ven - hyggeligt sted som ikke er så overrendt som mange andre Øresundshavne.

Råå: syd for Helsingborg ligger Råå - bassinerne er delt op - det første er stort og med mange bådpladser - det er andet er lidt inde i kanalen. Temperamentet afgør hvad man er til. Igen er det sød lille by med museum, gode spisesteder, gode indkøbsmuligheder samt masser af natur at gå rundt i.
OG.. så ligger Hjertmans jo på havnen. (tilbehørsforretning).

Helsingborg: den nye havn er fin og man kan altid finde en plads - og lige ved centrum. Gode bademuligheder, og så er man kun 100 meter fra centrum.

Skanør: mindre havn - men ENORMT hyggelig Shock) - flere fiskerestauranter, isboder o.s.v - gå eller lej cykler og tag igennem vådområdet ind til byen som ligger ca. 1 km fra havnen - gode indkøbsmuligheder - og så har området noget af det fineste badestrand.

VEN: Norreborg - en mindre havn men masser af charme, men ikke mindst fred og ro. Herfra kan I tage turen rundt til de andre havne eller til toppen af øen.

Danmark-siden:

Espergærde: mindre havn, men god sandstrand lige ved siden af - næsten døgnåben købmand og adskillige spisesteder. Den Italienske lige på den anden side af strandvejen laver nogle fantastiske sandwiches.
1 km til kystbanen.

Rungsted: læg fordommene til side og nyd denne ret store havn. Masser af spisesteder og shoppingmuligheder direkte på havnen. Flink havnefoged og en velfungerende havn - og så er den billig !
Der kan tankes diesel og benzin. Vand og el fungerer perfekt på alle broer.
Er man til badning så er nordmolen anrettet med en badeplatform - her bades året rundt af de lokale.

Svanemøllehavnen: som I vist starter fra ?... ja hvis ikke I kender den, så er den stor med rigelig plads - gode badeforhold og flere restauranter. Hvis I vil have god dansk mad for rimelige penge, så besøg Frems restaurant i inderhavnen - og lad jer ikke snyde af de kulørte lamper o.s.v.... de laver kanon god mad og betjeningen er sød.

Dragør: den ligger godt nok liiiige på kanten... men er en stor favorit hvis en weekend skal bruges til afslapning, hyggemiljø, spisning og gåture... charmerende gammel by med alt hvad man kan ønske sig.

Der ligger jo en del andre havne i Øresund... men personligt er jeg mere til de beskrevne... men heldigvis er vi jo alle forskellige, så I kan jo kigge på de andre og så beslutte derfra.

God fornøjelse !

venlig hilsen

JN

Birgitte Larsens billede

Kære JN

Jeg havde helt glemt denne her tråd...så TAK! Selvom jeg allerede har besøgt nogle af havnene denne sommer, har du bestemt givet inspiration til mere. Jeg har i øvrigt også brugt Sejlnets havneguide, så ved jeg lidt om området inden, vi ankommer.

Smaddergodt at dele det op mellem danske og svenske havne. Flakfortet er dansk, men drives af svensker. I øvrigt sejlede vi derud flere gange i løbet af sommeren. Man skal dog huske poser til affald, da de ikke modtager affald på fortet. Men det kan ikke ødelægge min tur.

Det kan forresten godt anbefales at medbringe småmønter, altså svenske, når man sejler til sverige. Flere af havnen skulle man bruge mønter for at komme i bad - og her rækker danske mønter ingen steder. Nævner det blot, fordi vi har en tendens til at glemme det. Heldigvis kan de fleste havnefogeder hjælpe alligevel.

JN du lyder til at have sejlet meget og prøvet mange havne? Har du selv båd?

Mvh

Birgitte Larsen fra Svanemøllehavnen

JNs billede

Hej Birgitte,

du har helt ret - mønter skal man altid have med Shock)

Vi har indrettet et lille pengeskab fra Thansen (eet med nøgle) til at opbevare følgende: medicin, pas samt danske, svenske og Euro-penge. Ikke store beløb, men altid et hav af svenske 5 kroner, 10 kroner og 1 kroner - ligeledes i danske. Euroerne er gode at have hvis man anløber de lidt sjældnere havne på Sveriges østkyst og lige skal handle lidt.

Derudover er diverse strømstik/"omformere" også et must.

Og ja, jeg har da en båd... en 36 år gammel "dame".. LM27 - en båd som mange siger ikke kan sejle.. endnu en påstand som ikke passer... hun skal bare sejles som en skonnert eller lignende, så går hun kanon - og i hårdt vejr befinder den sig bedst... i let vejr er sejlarealet ikke helt stort nok til at holde en gedigen fart (det er trods alt 4 ton bredbarmet skude der skal flyttes gennem vandet).. så en gennaker er på ønskelisten de kommende år Shock)

Og ja, jeg tror jeg har prøvet mange havne (jeg er dog absolut ingen verdensfarer Shock) - mit foretrukne bådferieland er Sverige - fantastisk natur, en enorm kystlinie og skærgård der får vores lille land til at blegne.
Jeg har brugt en del tid på den svenske østkyst op mod Stockholm - og sidste år var vi så op til Göteborg... men næste år vender vi igen snuden mod Stockholms skærgård for den er enestående. Masser af gratis overnatning ved klippeskærene og masser af små søde havne når man har brug for den slags.... og så kommer der ikke så mange danskere derop... lige så snart man kommer nord for Øland så tynder det ud i danskerne Shock) - men masser af snaksalige og hjælpsomme tyskere og hollændere.
Nå.. nu løb pennen af med mig igen Shock)

venlig hilsen

JN

Trine Søes billede

Kan kun sige at småmønter delt op i diverse poser efter møntfod er blevet fast inventar, når vi sejler på tur. Det er surt kun at kunne få et koldt bad, fordi man har glemt 5 svenske kronor. Den fejl laver man kun 1 gang!

Vil da lige sige til JN, det lyder helt fantastisk med Sverige. Skærgården har vi endnu til gode - det bliver mest til en tur over sundet med et par overnatninger, og så tilbage. Jeg ligger i Dragør, så burde egentlig være mere Sverige kendt.

JN - der er vist et par stykker herinde, der har en LM. Hvis hun ikke kunne sejle, ville du jo ikke kunne beskrive alle de dejlige havne ;o)

JNs billede

Hej igen,

ja jeg kan absolut anbefale at I lægger kursen mod det østsvenske Shock)

Den utrolige natur, fantastisk dyreliv og sejleroplevelser som ikke fåes herhjemme.

Og m.h.t. LMéren... så passer den fint i skærgården hvor man kan snige sig ind på de lavvandede pladser hvis alt ellers er optaget Shock) - og med nyt storsejl og rullegenuaen og alt ført tilbage til cockpit så kan jeg tilbringe mange uger med alenesejlads derovre - ikke så ringe endda.

Men se at komme derover - det er et paradis Shock)

venligste hilsener

JN

Annonce