Young Gun Classic 2011 - aktiv efterårsferie

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

Imorgen fredag starter skolernes efterårsferie, og for cirka 90 unge surfere betyder det aktiv ferie med masser af nye oplevelser, venskaber og udfordringer. De mødes i Cold Hawaii ved Klitmøller til arrangementet Young Gun Classic 2011. Young Gun Classic afholdes i dagene 16.-19. oktober 2011, hvor alle kan deltage uanset niveau og erfaring.

Enkelt koncept - der holder

Young Gun Classic tager udgangspunkt i surfing, og deltagerne har mulighed for at boltre sig i forskellige forvande og disicipliner - alt efter lyst og evner. Konceptet for træffet er helt enkelt - hver morgen mødes juniorerne og deres forældre i Redningshuset i Klitmøller, hvor de planlægger dagens program efter vejrforholdene. Vejrudsigten gennemgås nøje for de aktuelle surfsteder, hvorefter de unge deler sig op i hold efter niveau. Nogle bliver ved Vesterhavet, mens andre kører til Vandet Sø, Krik Vig og andre velegnede steder til at windsurfe.

File 4831

De unge surfere på vandet

Forældrene og de unge står selv for sikkerheden, men skulle alt gå galt, har arrangørerne en vandscooter parat i Klitmøller. Om aftnen er der fællesspisning for alle deltagere og deres familier i Klitmøllers redningshus. Derudover byder arrangementet også på film og foredrag.

Tidligere deltagere hjælper de nye

Det er femte gang, at der afholdes Young Gun Classic. Arrangementet er hverken et stævne eller en træningslejr, og de unge surfere er i høj grad selv med til at planlægge indholdet af deres dag. Instruktørene er i høj grad tidligere deltagere i Young Gun Classic - blandt andet Sebastian Kornum, der er verdensmester i Formula.

File 4832

Sebastian Kornum er på pletten, når han skal hjælpe de unge surfere i efterårsferien

I år har vi nye aktiviteter på programmet i form af organiseret instruktion på alle niveauer. Instruktørerne er selv tidligere YGC-deltagere, så de kender kravene og ved, hvad der skal fokuseres på. For eksempel kan det være rigtig rart bare at have en instruktør med sig ud på vandet første gang, man er i bølgerne. Og på søen eller fjorden kan lære at sejle stærkt, lave tricks eller konkurrere, fortæller Sebastian Kornum.

Relaterede Sejlnet artikler

Windsurfing i skolernes efterårsferie - Young Gun Classic

Young Gun Classic - 85 glade juniorer windsurfere deltog

Annonce