World Match Racing Tour igang på Bornholm

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
55° 6' 15.7536" N, 14° 41' 33.1908" E

 

Kapsejladsen World Match Racing Tour er igang udfor Nørrekås i Rønne, Bornholm. Den danske afdeling er den sidste af to tilbageværende events for at kvalificere sig til den afgørende Monsoon Cup i Malaysia i november/december, hvor VM skal afgøres. Så der er virkelig lagt i kakkelovnen til et brag af et søslag med nogle af de mest intensive og benhårde kampe, hvor besætningerne skal ud og samle de nødvendige points op for kunne kvalificere sig.

File 1437

12 besætninger til start

12 skippere med besætning er inviteret med til kapsejladsen på Bornholm. Der sejles i 6 DS 37 Match Racers både, og bådene har en besætning på 5 eller 6 - alt afhængig om det er en mandelig eller kvindelig besætning. Der deltager to danske besætninger i matchracet. Mads Ebler er skipper på den ene båd, og Susanne Ward er skipper på den anden, der stiller med en ren kvindebesætning.

Mulighed for at følge bådene på land og via internettet

Publikum ved World Match Racing Tour ud for Nørrekås i Rønne kan følge kapsejladserne på helt tæt hold via Europas største tv-skærm, der står på Nordre Kystvej i Rønne. På grund af østlige vind er selve kpsejladsbanen et stykke ude på havet, og publikum ville uden tv-skærmen på 50 kvadratmeter have haft svært ved at følge med i de spændende sejladser.



Udover at sejladserne vises på storskærm, så er der og to kommentatorer, som fra henholdsvis land og vandet fortæller, hvad der sker i Bornholms histil største sportsevent.

Du har mulighed for at følge bådene i World Match Race Tour live via Trac Trac - Klik her

 

 

Annonce