Visione 3 har sejlet sidste tur - totalskadet

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

 

Eventyret for den danske kølbåd Visione 3 er slut. Visione 3 blev i går erklæret totalskadet efter et havari under Flensburger Herbst Woche, hvor kulfibermasten knækkede på et lænseben fra Flensborg til Sønderborg. Den special designede kulfibermast knækkede under dæk, og alle wirerne over dæk blev derefter slappe. Derfor fik besætningen travlt med at bjerge sejlene - eller rettere sagt skære faldene over, så skaderne kunne minimeres.

File 1729

Visione 3

Trist at skulle sige farvel til Visione 3

Visione 3 har normalt en besætning på 10 til 12 mand. Båden havde hjemhavn i Kerteminde, og er ejet af sejleren Per Weiskvist. Per udtaler omkring Visione 3; "Det er med stort vemod, at jeg må meddele, at mit kapsejladsmæssige hjerteprojekt nåede til sin ende i dag. Omkostninger ved at bringe Visione 3 tilbage i topform, oversteg desværre værdien af båden, og derfor stod Visione 3 ikke til at redde, eller rettere bringe tilbage til den stand den var, inden havariet".

Masten pilles af Visione 3 - senere erklæres båden for totaltskadet

Vundet de vigtige kapsejladser i Danmark

Visione 3 er en modificeret ICL 40, og er sejlet hjem fra Finland. Båden er blevet bygget om og optimeret til handikapreglerne ved at bruge meget tid og mange kræfter. Resultaterne af disse anstrengelser har været en masse gode oplevelser for teamet ombord - og en masse sejre i stort set alle de vigtige kapsejladser i Danmark. Per Weiskvist håber, at Visione 3 har været med til at inspirere andre til kapsejlads og ikke mindst at øge fokuset på de lidt større både i Danmark.

Annonce