Video: Sejlnet ombord på trimaranen Carbon3

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (7 stemmer)
Danmark
55° 5' 25.0908" N, 10° 14' 20.4792" E

Sejlnet var i går blevet inviteret ombord på trimaranen Carbon3. Carbon3 er en spændende og banebrydende trimaran, hvor der ikke er gået på kompromis med design og valg af materialer - båden er designet til høj fart og til at bryde grænser. Trimaranen er designet af Nigel Irens, og bygget af Tuco Marine i Faaborg med Jonas Pedersen i spidsen for projektet. Carbon3 blev søsat i starten af maj i år - trimaranen er bygget i kulfiber og er 40 fod lang og 9,8 meter bred. Carbon3's vægt er på kun 1500 kilo.

Drømmen for alle involverede parter er at skabe noget nyt og innovativt.

Vild sejlads

Carbon3 havde inviteret Sejlnet ombord - sejladsen blev afviklet i farvandet udfor Faaborg havn. Forholdene var noget nær perfekte - fladt vand og masser af luft. Tophastigheden var 31 knob, og gennemsnitshastigheden omkring 26 knob - med andre ord gik det stærkt. Se med her fra vores sejlads med Carbon3. Men vi kan godt afsløre, at vi har tabt vores sejlerhjerte til Carbon3.

Vil tiltrække unge til sejlsporten

Jonas Pedersen fra Tuco Marine håber, at Carbon3 kan tiltrække et nyt publikum til sejlsporten. Den farten og det adrenalinkick, man får, når der sejles med høj hastighed - det er den oplevelser, der skal sælge sejlsporten til de unge. Jonas håber, at sejlsporten med et projekt som Carbon3 kunne blive et alternativ til eksempelvis motorsport, hvor det også handler om høj hastighed og spænding.

File 4096

Der er fart på, når Carbon3 flyver henover vandet med 26-30 knob

Idé bliver til virkelighed

I starten havde man talt om at bygge en 50 fods sejlbåd, der skulle tage konkurrencen op på kapsejladsbanen. Man blev dog hurtigt enige om, at hovedtemaet for en ny båd skulle være høj hastighed.

File 4097

Stor hastighed var nøgleordet bag idéen til Carbon3

Derfor var valget af en trimaran mere oplagt, og det var her, man spurgte designer Nigel Irens om, han havde mod på at designe en trimaran, hvor han kun skulle tænke på race/høj performance. Heldigvis havde Nigel mod på opgaven, som han arbejdede på, når han havde tid. Projektet med at designe og bygge Carbon3 har foregået friviligt/uden løn og efter almindelig arbejdstid. Derfor har projektet også være undervejs i 4 år, fordi der ingen deadlines var. Projektet har været tidskrævende, men det hele værd, når man ser Carbon3 på vandet, fortæller Jonas Pedersen til Sejlnet.

File 4103

Jonas Pedersen fra Tuco Marine er en af idémændene bag Carbon3

Danske værfter er for sløve

Holdet bag Carbon3 er da også enige om, at de danske værfter generelt har været for sløve med at turde designe nye innovative både. Jonas Pedersen understreger, at man faktisk stort set ikke har set noget innovativ fra de danske værfter siden Buksesnedkeren/Broskraberen, og hvis man skal tiltrække opmærksomhed på sejlsporten, bliver man nødt til at nytænke og skabe anderledes designs.

File 4106

Jesper Bank som skipper

Inden vi gik på vandet, fik vi os en snak med OL guldvinder Jesper Bank, der blandt andet er skipper på Carbon3. Vi spurgte ham, hvad der fik ham til at være interesseret i et projekt som Carbon3. Jeg kunne simpelthen ikke lade være, da jeg først hørte om projektet - en oplagt mulighed for at være til at skabe noget ekstremt og usædvanligt, fortæller en ivrig Jesper Bank.

File 4107

Jesper Bank (i midten) er skipper ombord på Carbon3 - her inden dagens sejlads

Jesper, der arbejder for Elvström Sails, har helt naturligt deltaget i designet af trimaranens sejl. Sejlene er lavet af kulfiber - ligesom Carbon3's skrog. Arbejdet har været udfordrende og krævende, fordi man skulle foretage en del beregninger, således man var sikker på, at samspillet mellem sejl og båd ville være optimalt.

Holdet, der sejler Carbon3, eksperimenterer stadig med Carbon3's grænser. Da der kun er den ene model i verden, har de ingen, de kan spørge, hvis de er tvivl. Alt viden omkring båden skal de selv tilegne sig. Derfor bliver der brugt mange timer på vandet, hvor der eksperimenteres. Jesper Bank fortæller, at båden nemt går 20-25 knob - selv ved let vind, men det er alt derover, der skal knokles for ombord.

File 4108

Der eksperimenteres stadig ombord på Carbon3 for at finde bådens grænser

Carbon3's fremtidige planer er at deltage kapsejladser og events, hvor båden kan fremvises og være til inspiration for andre.

 

Carbon3 specifikationer

Længde: 40 fod
Bredde: 9,8 meter
Storsejl: 80 m2
Fog: 35 m2
Code 0: 99 m2
Genakker: 140 m2
Materiale: Carbon Sandwich

 

Video & foto: Sejlnet.dk

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Allan Lavridsens billede

mere C3 guf http://www.youtube.com/user/carbon3racing

Annonce