Verdenmesteren Kauli Seadi deltager i Young Gun Classic 2010

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
57° 2' 36.1248" N, 8° 28' 55.056" E

De unge surfere, der deltager i Young Gun Classic i efterårsferien, får fornemt besøg, idet verdensmesteren Kauli Seadi deltager i træffet i 3 dage inden turen går til Brasilien. Kauli Seadi har vundet verdensmesterskabet 3 gange, og vil sagtens kunne vise de unge surfere nogle tips og tricks. Derudover skal Kauli nyde, at Klitmøller byder på nogle af verdens bedste forhold for surfere - eneste minus er, at temperaturen ikke er ligeså som på Hawaii. Derfor er Klitmøller også kendt som Cold Hawaii.

Kort om Young Gun Classic

Windsurf træffet hedder ”Young Gun Classic” og bliver arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Sejlunion og surfklubberne Skiw og Nasa. Konceptet er windsurfing og leg i skolernes efterårsferie fra søndag den 17. oktober til onsdag den 20. oktober.

File 1778

Sebastian Kornum i bølgerne - som noget nyt kan man hyre privatlektioner hos ham ved årets træf

Det er fjerde år i træk, at danske juniorsurfere og deres forældre mødes til kæmpe træf i Cold Hawaii - også kendt som Klitmøller. Træffet er på få år blevet verdens største juniortræf for unge surfere.

I år med mulighed for privatlektioner

Der er intet fast program for de unge surfere, idet dagens udfordringer og leg aftales om formiddagen. Det er dog i år muligt at hyre private surflektioner hos nogle af de mere øvede surfere Jonas Knudsen og Sebastian Kornum. De unge surfere har efterspurgt privatlektioner, og det har man valgt at imødekomme i år.

Om aftenen er der fælles spisning og hygge for surferne og deres forældre.

Annonce