Vær med til at designe Maxi 11

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Har du altid drømt om at kunne komme med dine idéer og ønsker til den perfekte Maxi båd? Nu får du endelig muligheden. Najad Gruppen, der ejer det svenske værft Maxi Yachts, ønsker at få at klarlagt, hvad potentielle købere har af ønsker til Maxi 11, inden båden sættes i produktion. Derfor har Maxi Yachts oprettet en hjemmeside, hvor man kan indtaste kommentarer og idéer til båden. Der vil også komme flere designforslag, hvor man kan afgive sin stemme på det forslag, man synes er bedst.

File 2640

Skal der være hynder indbygget i cockpittet?

Det er en oplagt mulighed for interesserede i at berige Maxi værftet med deres idéer og mening. Eksempelvis skal Maxi 11 have ror eller rat?

Pelle Petterson bag designet

Den legendariske OL medaljevinder og Maxi-designer Pelle Petterson har været med til at designe den nye Maxi 11. Oplægget til Maxi 11 er en let håndterbar båd på 37 fod, hvor hovedvægten er lagt på sejleregenskaberne. Maxi 11 vil få et stort og rummeligt cockpit, når man samligner med andre performance cruisere på 37 fod. Skroget vil blive vakuumstøbt i vinylester. Dele af skroget bliver forstærket med karbonfiber. Der bliver også mulighed for at købe båden med karbonmast. Pladsen i kahytten indskrænkes grundet det store cockpit. Så det skal blive spændende og se, hvordan både kommer til at tage sig ud under dæk.

Maxi 11 præsenteres til efteråret

Den nye Maxi 11 forventes at komme til at koste 200.000 euro uden moms – eller omkring 2 millioner dansker kroner med moms. Maxi 11 forventes at blive præsenteret på efterårets internationale bådmesser.

 



 

Annonce