Ulovlig sejlads med RIB både

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

DRs program Kontant satte i går aftes fokus på den manglende sikkerhed ombord på de stærktsejlende RIB både. RIB står Rigid Inflatable Boat. Det er en type både, der har en fast bund og gummipontoner på siderne. RIB-bådene kan normalt sejle meget hurtigt. RIB bådene er blevet meget populære, og bruges ofte i forbindelse med firmafester, polterabender og fødselsdage. Derfor er der en del firmaer, der udbyder de hurtige sejlture. Desværre opfylder ikke alle firmaer reglerne på området.

File 3281

RIB både kan sejle omkring 130 kilometer i timen

Firmaerne skal opfylde Søfartsstyrelsens regler

En del af firmaerne opfylder ikke kravene for sejlads med betalende passagerer. Reglerne på området er ellers ganske klare. Før man må sejle med passagerer, skal båden synes og godkendes af Søfartsstyrelsen. En af søfartsstyrelsens synsmænd gennemgår og tjekker, at der lovpligtige sikkerhedsudstyr findes ombord på båden. Derudover skal føreren af båden, have de krævede papirer i orden for at kunne sejle med passagerer. Det er ejeren af båden, der har det endelige ansvar for, at godkendelsen, og dermed sikkerheden ombord, er i orden.

4 gode råd ved sejlads med RIB både

Tjek Søfartsstyrelsens hjemmeside, her finder du en liste over de RIBs, der er godkendt af styrelsen.

Tjek bådens fartøjsnummer - det er beviset på, at båden er synet og godkendt af Søfartsstyrelsen.

Spørg efter skipperens farttilladelse - tilladelsen er beviset på, at han har lov til at sejle med passagerer.

Sørg for altid at bære redningsvest - en termisk flydedragt er ikke nok.

Annonce