Tornadoer ved VM i Laser Radial

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Storbritannien
55° 47' 14.2152" N, 4° 52' 28.3512" W

I skotske Largs, hvor fem danske Laser Radial piger er i gang med VM, er der vejrmæssige udfordringer. Vinden var igår ganske let med nogle enkelte byger - til gengæld krydret tornadoerne. De truende tornadoer i horisonten bevirkede, at man ikke fik afviklet mere end én sejlads.



Vi sejlede kun en sejlads i dag, men midt i det hele kan vi se to tornadoer ude i horisonten. Det var lidt bekymrende, men heldigvis gik de i opløsning på vej ind mod sejlerne. Men det er ikke så tit, man ser tornadoer på den måde,” siger træner Ditte Juul.



Tornadoer eller ej, så gik det fint for specielt Horsenssejleren Maiken Schütt, som kom over stregen som nummer syv i dagens sejlads. Hun forbedrede dermed sin samlede placering som eneste dansker i de ’guldsejladser’, som skal afgøre, hvem der skal sejle medalrace onsdag.





Samlede danske resultater efter Dag 4

28. Anne Marie Rindom (Horsens Sejlklub) – 86 p.

31. Maiken Schütt (Horsens Sejlklub/KDY) – 90 p.

32. Alberte Holm Lindberg (Aabenraa Sejl Club/Fredericia Sejlklub) – 91 p.

45. Sarah Gunni (Skovshoved Sejlklub/KDY) – 110 p.

49. Cathrine Hall (KDY) – 121 p.

 

Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion

Annonce