Thorbjørn Schierup nykåret juniorverdensmester i laserjolle

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Storbritannien
50° 46' 50.5812" N, 1° 0' 18.072" W

 

Thorbjørn Schierup fra Kaløvig Bådelaug har vundet juniorverdensmesterskabet i den olympiske laserklasse. Der var 119 juniorer til start ved stævnet ved Hayling Island, England. Hayling Island byder på nogle af Englands bedste sejlsports faciliteter, så rammerne var optimale for sejlerne.

Mål om medalje

Fra stævnets begyndelse havde Thorbjørn sat sig et mål om at slutte mesterskabet med en medalje, men efter to førstepladser i finalesejladserne - var vejen banet for en medalje af guld.

File 1431

Thorbjørn ved vm ved Hayling Island

Thorbjørn Schierup måtte dog arbejde hårdt for sit verdensmesterskab. På andendagen blev Thorbjørn placeret som nummer 11 i den første sejlads, hvilket betød, at han mindst skulle hente en syvendeplads i dagens sidste sejlads og samtidig slutte foran sin nærmeste konkurrent italienske Marrai Francesco.



Modstod presset

Den 20-årige sejler modstod imidlertid presset og kom i mål som nummer tre, mens Marrai sluttede som nummer syv.



"Jeg havde farten og var bare væk. Jeg tror ikke, at jeg var så meget hurtigere, men jeg lavede den bedste start og var i stand til at komme væk. Jeg førte rundt på banen, fortæller Thorbjørn Schierup.



Indtil mandagens mesterskab var hans bedste resultat en fjerdeplads ved ISAF Youth Sailing World Championship.



"Jeg troede på, at jeg kunne vinde, men håbede på at slutte i top 3. Da jeg så, at jeg godt kunne vinde stævnet, gik jeg efter sejren. Mit niveau er helt klart forbedret, og jeg bliver bedre og bedre", lyder det fra den nykårede juniorverdensmester.

Samlet resultat ved Junior VM i Laser

1st DEN Schierup Thorbjoern 35 pts

2nd ITA Marrai Francesco 40 pts

3rd GBR Mills-Barton Alex 53 pts

4th POL Zieminski Kacper 75 pts

5th CRO Jurisic Filip 77 pts

 

Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion

 

 



 

Annonce