Svag vind ved World Cup stævnet i Hyeres

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

 

Svage vindforhold har forsinket programmet ved World Cup stævnet i Hyeres. Der er kun sejlet en brøkdel af sejladserne i de forskellige klasser. Kapsejladserne startes og stoppes hele tiden, og flere gange har sejlerne været på land for at vente på bedre vindforhold. Netop den manglende vind er overraskende, idet stævnet i Hyeres plejer at være præget af god vind. I går blev der kun afviklet en enkelt kapsejlads i alle klasser - så det går virkelig langsomt for sig.

Hvordan går det danskerne i det forskellige klasser?

Der er afviklet 2 sejladser i kvindernes 470er, hvor Lene Koch og Henriette Sommer befinder sig på en 9 plads. De to piger vandt stævnet for 470er i Hyeres sidste år

Sarah Gunni har god vind i sejlet i hendes Laser Radial, og befinder sig på en 8 plads efter 3 afviklet sejladser.

Rigtig godt går det i 49er klassen, hvor hele 3 danske både er at finde i top 10. Allan Nørregaard og Peter Lang befinder sig på 3. pladsen og lige efter de to befinder sig en anden dansk båd med søskendeparret Emil og Simon Nielsen. På 6. pladsen ligger Peter Kruger og Nicolai Thorsell. OL guldvinderen Jonas Warrer, der sejler med en amerikansk makker, befinder sig på en 46. plads i feltet. Der er kun afviklet 2 sejladser i 49er klassen.

World cup stævnet slutter den 30. april - så vi må håbe på, at sejlerne får mere vind i sejlene.

 

Annonce