Sony Ericsson Xperia™ active - en vandtæt sejler smartphone

Allan Lavridsens billede
4.136365
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.1 (22 stemmer)
Danmark
55° 35' 23.1792" N, 12° 40' 43.9572" E

Sony Ericsson Xperia™ Active er vandtæt smartphone, der er et rigtigt godt bud på en sejlertelefon. Den er vandtæt og skabt til at overleve beskidte og våde miljøer. Ifølge Sony Ericsson skulle den også kunne tåle at ligge under 1 meter vand i en halv time - og skærmen er lavet til at blive betjent med våde fingre.

Trine har tidligere omtalt vores problemer med fugtskader i vores telefoner og andet elektronisk udstyr. Siden da har jeg drømt om en smartphone, der er vandtæt og bygget til at være med ude på vandet.

Jeg er selv rutineret bruger af Android 2.3 til daglig på min HTC Desire (root med LeeDroid), og fandt mig forbavsende hurtigt til rette med den til sammenligning lille 3″ skærm på Xperia Active. Opsætningen og flytning af kontakter, billeder, apps og andre data er en leg, når man kommer fra en anden Android telefon, og der er masser af synkroniseringsmuligheder, hvis du kommer fra en almindelig mobiltelefon.

Se min video test af telefonen her, og find ud af om løfterne fra Sony Ericsson er "vandtætte" ;-)

Dele af videoen er optaget med telefonens kamera

 

Kamera

Her er et par billeder taget med telefonen

File 4760File 4761File 4762

og hvis man zoomer ind, ser det sådan ud

File 4763File 4764

Kameraet er klart bedre end både min HTC Desire og Trines iPhone 3Gs.

Sony er ikke kendt for åbne standarder

Hvis du er en rigtigt nørd og gerne vil "pimpe" din telefon, så understøtter Xpedia faktisk uafhængige udviklere af android styresystemet - som feks Cyanogen. Se det er bare SUPER COOL, og giver dig den frihed over dit styresystem, som burde være en selvfølgelighed, når man køber en dyr smartphone. Normalt er navnet Sony ensbetydende med masser åndsvage begrænsninger i brugen af produkterne, og det er virkelig dejligt at se, de er blevet klogere. Måske er de hjulpet på rette vej af deres nye svenske venner :-)

Pris & Specifikationer

Prisen ligger i nabolaget 2.200,- til 2.400,- kroner, og du kan følge prisudviklingen her:

Pricerunner

Mobiltjek

Størrelse: 55 x 92 x 16.5mm
Vægt: 110.8 gram
Styresystem: Android 2.3
Processor: 1 GHz
Skærm: 3″ (320 x 480 p)
Kamera: 5 MP med 8x digital zoom
Forbindelsesmuligheder: USB, Bluetooth, Wi-Fi, DNLA, aGPS, m.fl.
Batteritid: Tale: 4 t. 53 min. / Standby: 351 t.
Hukommelse: inkluderet 2GB microSD hukommelseskort (understøttter op til 32GB)

Besøg Sony Ericssons hjemmeside for mere information.

Foreløbig konklusion

Indtil videre en virkelig positiv oplevelse at benytte Xperia™ active, og du får rigtigt meget vandtæt sejlersmartphone for pengene. Jeg har ikke fundet noget nævneværdigt at brokke mig over endnu, og som det tegner sig skal min gamle HTC Desire nok snart skiftes ud med en Xperia™ active.

Jeg planlægger en del 2 af denne anmeldelse, hvor jeg vil gennemgå den måde Sony Ericsson Xperia™ active har valgt at præsentere Android på. Den kommer, når jeg har brugt telefonen et stykke tid, og har lært telefonens styrker og svagheder at kende. Det vil forhåbentlig være en hjælp til dem af jer, der står foran et Android styresystem for første gang. Dem der kommer direkte fra en anden Android telefon, kan bare smide kassen og vejledningerne ud med det samme, for det er supernemt at genkende, hvor alting er.

Jeg vender tilbage, når jeg har udsat telefonen for et stykke tids brug.

Opdatering 16/10-11. Så er 2. del af min anmeldelse klar:
Konkurrence: Vind en Sony Ericsson Xpedia Active vandtæt sejler mobil

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
SejlerJohans billede

I er sku for seje Smile

Jesper Hansens billede

Det er godt nok friskt gået! Sjov og underholdende indslag, glæder mig til at næste del kommer af anmeldelsen.

Øhøj fra Jesper

Kombos billede

Ha, den var sjov

Annemettes billede

Det ser godt nok koldt ud. Godt gået!!!!

Trine Søes billede

Kan stadig grine over videoen

Thomas Hansens billede

Har købt en experia efter min HTC Legend røg i baljen under afrigning af båden sidste efterår.
Med hensyn til vandtæthed osv har jeg ikke testet den endnu, og planen er ikke at gøre det, men jeg har gennem tiden haft flere våde telefoner så vi får se Wink
Men med hensyn til bruger fladen er jeg blevet noget skuffet.
Specielt den app. der ligger standard i telefonen til ja "telefon".
Hvorfor skal man bruge 6-8 tastetryk for at ringe til en man har i sin adresse bog?
På min gamle HTC kunne jeg med 3-4 tryk ringe op til folk fra min telefon bog.
Jeg har nu fundet en gratis App. som har næsten samme funktionalitet som den fra HTC.
(kan desværre ikke give navnet da min telefon ligger på land når jeg er på arbejde, offhore)
En anden ting som jeg har været træt af er at jeg kan ikke ændre indstillinger for alarm når jeg får en mail på G-mail uden at jeg også ændre for alarmen for SMS!
Sidst men ikke mindst fandt jeg den ud af den første dag med telefonen at skærmen ikke er ridsefast efter 2 timer i lommen sammen med min bil nøgle! Der er godt nok en plastik film over skærmen man kan skifte, men min HTC legend har stadig ingen ridser heller ikke efter min 2 årige datter har overtaget den som legetelefon(Uden batteri)

Allan Lavridsens billede

Har lige skifted min HTC Desire ud med en HTC One X. Håbede til det sidste på en vandtæt HTC?

Michael As billede

så er der nyt legetøj til sejler folket Smile
http://www.sonymobile.com/global-en/products/phones/xperia-acro-s/#black

fik min igår og har ikke testet om den er vandtæt men det gjorde de så i go morgen danmark for nogle dage siden.
er meget tilfreds med den men har jo heller ikke haft den så længe hehe

Trine Søes billede

Det ser ud til den har lidt større skærm end Xperia active.

Mads Bahrts billede

Jeg necroposter lige en opdatering om Xperia Active'en:
I dag blev der tabt en af disse overbord fra vores båd i Middelfarts gamle havn. Efter ca. 10 minutter blev den hentet op fra bunden på en dybde af rundt regnet 2 meter. Den blev skyllet grundigt i ferskvand. Lyden i højtaleren har været lidt svag siden, men det kan være det er membranen der stadig er lidt fugtig. Bortset fra dette klarede den dykkerturen perfekt. Jeg er spændt på at se om lyden bliver normal igen.

Modellen kommer med en sort og en sort og en hvid yderskal. Jeg synes personligt bedst om den sorte, men er dog meget glad for at den pågældende telefon havde den hvide skal på da jeg skulle finde den nede på havnebunden. Smile

Annonce