Skive Windsurf klub skal afholde vm i 2011

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Danmark
56° 34' 30.27" N, 9° 3' 13.6548" E

Skive Windsurfing klub skal være vært for vm for masters og ungdom i 2011, det står klart efter lang tids forhandlinger med den international Formula Windsurfing organisation. VM i Skive vil på mange måder blive banebrydende for surfsporten i Danmark og for afvikling af internationale mesterskaber. Skive Windsurf klub ønsker blandt andet med VM at styrke netværk og relationer mellem surfere fra hele verden, og her tænkes der især på de mange unge surfere, som står på spring til at rejse ud i verden med deres sport.

File 1784

Forholdene ved Skive Fjord er lækre for windsurfere

Klubbens formand yderst tilfreds

Det har taget lidt tid at forhandle aftalen på plads, - ikke fordi den internationale organisation var i tvivl om de surfmæssige forhold og om, hvorvidt vi kan løfte opgaven, men fordi der var en del økonomiske aspekter, vi skulle have styr på først. Men med Maritim Center Skive og lokale kræfter i ryggen, er vi sikre på, at vi kan levere et arrangement som på alle måder lever op til forventningerne. Vi går hurtigt i gang med at finde en hovedsponsor, og vi er ret optimistiske med hensyn til den side af opgaven,” udtaler Skive Windsurf Klubs formand Christen Justesen og fortsætter:



Det var faktisk den internationale organisation, der i sin tid spurgte os, om vi kunne stå for arrangementet. Vi har opbygget en stærk profil på baggrund af de seneste års resultater fra vore juniorer, som hidtil har givet to VM guldmedaljer og en række andre internationale resultater til klubben. Men ude i verden ved de også, at vi har god vind og de rette klubfaciliteter samt overnatningsmulighederne på Strandtangen, så alt i alt var det kun økonomien, som skulle diskuteres inden aftalen kom i hus.”



For klubbens egne medlemmer er det fantastisk at kunne afvikle VM på egen grund. Mange af klubbens nye talenter vil kunne deltage i juniorrækkerne, hvor vi har mindst to potentielle medaljevindere i form af Sebastian Kornum og Christian Justesen. Men også i Grand Master klassen er der god chance for medalje for den aldrende Torben Kornum - medmindre han involveres så meget i selve afviklingen, at han ikke får tid til at stille op. Det må vi tage hen ad vejen”.



Forhold godkendt af verdensmester

Den 18-dobbelte verdensmester, franske Antoine Albeau, var i forbindelse med den danske World Cup i Klitmøller forbi Skive. Albeau, der er indehaver af verdensrekorden i speed på surfbræt med næsten 100 km/t, var både forbi surfklubbens eget område ved Marienlyst og de maritime faciliteter i lystbådehavnen. Antoine kunne anerkendende notere, at forholdene for et verdensmesterskab rent faktisk er unikke.

File 1787

Antoine Albeau synes godt om forholdene ved Skive



Det er fantastisk, at I har alle faciliteter samlet på ét sted og derudover over også de gode vindmæssige forhold, som jo præger Limfjorden. At der tilmed findes masser af plads og grønt græs for tilrigning af udstyret, gør Skive til det perfekte sted at afvikle mesterskabet,” vurderede Albeau inden han rejste videre til sin næste World Cup deltagelse.

 

Foto: Skive Windsurfing Klub

Annonce