Skærpt straf for spritsejlads

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

 

Alkohol og sejlads kan være i skidt cocktail. I dag faldt der afgørelse i spritsejlads sag ved Vestre Landsret, hvor en 33 årige mand sammen med to kammerater havde spist og drukket ved Egå Marina. Efterfølgende sejlede de alle mod Marselisborg Lystbådehavn.

Ramte molen med stor hastighed

Båden, de sejlede i var en Sea Ray 310, der med stor hastighed bragede ind i ydermolen på Østhavnen i Århus. Hastigheden var på mindst 16 knob, da båden ramte molen. Det var tusmørkt, men ellers fint sejlvejr, og molen var markeret efter forskrifterne.

File 1667

Sea Ray 310 var båden, der ramte ydermolen med stor fart

Christian Bitsch, der var passager ombord og befandt sig under dæk, blev dræbt ved sammenstødet. Føreren, den 33-årige mand, slap selv med en brækket fod og en totalskadet båd, men da politiet efterfølgende målte hans promille var den på 1,52.

Skærpelse i Landsretten

Føreren af båden blev efterfølgende tiltalt for uagtsomt manddrab. Sagen havde været for byretten i Århus, hvor anklageren havde krævet en straf på 10-12 måneders ubetinget fængsel. I byretten blev manden i første omgang dømt til 4 månders betinget fængsel. En for mild dom i følge anklageren, der ankede til Landsretten, og fik medhold. Manden blev ved Landsretten idømt 4 måneds ubetinget fængsel. Ud over fængselsstraffen blev den 33-årige mand, fradømt retten til at føre skib i fem år.

Overvejer at anke til Højsteret

Anklagemyndigheden overvejer at anke dommen til Højesteret, og kræve en hårdere dom end de fire måneders fængsel, da sagen betragtes som principiel, da man ønsker at spritsejlads i højere grad skal sidestilles med spritkørsel. Dagens dom i Vestre Landsret ventes at danne præcedens for fremtidige domme.

 

Annonce