Sejlads på skoleskemaet

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

 

Sejlsport og det maritime liv på skoleskemaet - det lyder umiddelbart ikke dårligt. Dansk Sejlunion er klar til at bakke de lokale sejlklubber op i deres synlighed og hvervning af nye sejlere. Samabejdet mellem den lokale skole og sejlklub skal styrkes. Målet er at gøre skoleeleverne opmærksomme på, at sejlsport er en idræt, der kan dyrkes lokalt i en klub - helt på linje med andre fritdstilbud.

Dansk Sejlunion har til det formål en aktivitetstrailer, der indeholder 3 surfbrætter med tilbehør, 6 stk kajakkere med pagajer, 16 stk. våddragte og 16. stk. svømmeveste. Aktivitetstraileren kan lånes gratis af sejlklubberne, der i kombination med klubbens eget udstyr - kan give eleverne en rigtig god og lærerig dag på vandet.

 

Optimistjolle fast på skoleskemaet

En af det skoler, der fast har sejlsport på skoleskemaet, er Skottegårdsskolen i Kastrup ved København. Her har samarbejdet mellem sejlklub og skole fungereret i mange år - til både sejlklubbens og skolens tilfredshed. Eleverne i 5. klasse skal lære at sejle optimistjolle, og har sejlsport på skemaet som et led i idrætsundervisningen. Eleverne får et større indblik i vind, vejr og vand - og ikke mindst bliver eleverne fortrolig med vand.

 

Maritim dag

Hvis man som skole ikke kan afsætte timer til et længerevarende forløb, kan man også besøge den lokale sejlklub en enkelt dag. Dansk Sejlunion har netop investeret i en undervisningskasse, der blandet andet indeholder vandkikkerter, fiskenet, akvarium, sigtenet og andre spændende ting. Samme med aktivitetstraileren kan man opdele klassen i to grupper - en der er på vandet, og en der fordyber sig i undervisningskassen. Det undervisningsforløb, der følger med i undervisningskassen og aktivitetstraileren, er eleverne og lærererne sikkert en sjov og oplevelsesrig dag ved vandet.

 

Dansk Sejlunions udviklingskonsulenter er til rådighed, hvis du som skole eller sejlklub vil have hjælp til et samabejde.

 

Foto: Dansk Sejlunion

Annonce