Radich har vind i sejlene i Malaysia

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Den sidste afdeling af World Match Racing Tour er startet i Malyasia. Danske Jesper Radich er med, og han har vind i sejlene fra starten. Fem sejre i træk uden nederlag kan siges at være en tilfredsstillende indsats på 2. dagen. Første dagen bød desværre på 2 nederlag. Men samlet set har resultaterne bragt Jesper Radich tilbage i kampen, og Jesper viser endnu engang, at han hører til blandt de bedste matchracesejlere i verden.

File 2185

Der er tæt kamp i sejladserne ved World Match Racing Tour i Malaysia

Jesper Radich skriver selv om de første dage i Malaysia

Efter en lidt irriterende start på stævne igår, kom vi rigtigt stærkt igen idag med en ren serie på 5-0. Dette bringer vores samlede score 5-2 og dermed for fuld styrke tilbage i spillet om de vigtige 8 pladser i kvartfinalen.

Der var ellers atter springende vind, kraftig strøm og knalddygtige modstandere på menuen. Derfor var der ikke på grund af lettere modstand, at vi fik vendt kajakken – sådan rent resultatmæssigt. Mine starter var lidt en blandet landhandel, hvor et par stykker gav os en føring fra start til mål, og andre satte os i forfølger positionen. Heldigvis var hele holdet knivskabt idag – især Rasmus Køstner – der virkelig havde god fornemmelse for at læse de svære forhold. Så med gode manøvrer, fin fart, god vindstrategi og da også et par mindre småfejl fra modstanderne, lykkedes det os hele 3 gange at vende spillet, og tage føringen.

Men det er helt tæt derude, og vi skal gerne have 2 af de 4 næste point i hus, for at sikre os en plads i kvartfinalen, skriver Jesper Radich på sin blog.

 

Foto: Subzero Images/WMRT

Annonce