Oplev RC-44 i København

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
55° 43' 34.1436" N, 12° 35' 3.408" E

 

Nogle af verdens bedste RC 44-sejlere befinder sig i Danmark fra idag og frem til søndag. Købehavn er nemlig vært for den tredje afdeling af RC 44 Championship Tour 2010.

Arrangementet bliver afviklet ud fra Tuborg Havn af KDY, der for første gang har fået muligheden for at være vært for en af afdelingerne i touren.

Begivenheden er samtidig en af de første store sejlsportsevents i Danmark i 2010, hvor VM i RS:X (Kerteminde i august/september) og 505 VM (Århus i juli/august) er to af de næste.



Danskere i bådene

I den igangværende RC 44 afdeling i København kan danskerne glæde sig over, at hele seks landsmænd har fundet vej til de forskellige både. OL-guldvinder Martin Kirketerp er sammen med Frederik Sparvath og Chresten Plinius ombord på Team No Way Back, som efter de første to afdelinger indtager den samlede førsteplads.

En anden 49’er sejler, Peter Hansen, har fået plads på Katusha, mens Søren Tønder opholder sig på BMW Oracle, som ligger på førstepladsen i Match Race. Team Sea Dubai har Jes Gram-Hansen som skipper, og efter de første to afdelinger ligger han og holdkammeraterne nummer to i den samlede stilling.



Deltagere i RC 44 Copenhagen Cup fra 8. - 13. juni 2010



- Team No Way Back (Pieter Heerema / Ray Davies)

- Artemis (Torbjorn Tornqvist / Terry Hutchinson)

- CEEREF (Igor Lah / Rod Davis)

- BMW ORACLE Racing (Larry Ellison / Russell Coutts)

- Team Aqua (Chris Bake / Cameron Appleton)

- Team Islas Canarias Puerto Calero (José Juan Calero / José Maria Ponce)

- Katusha (Guennadi Timtchenko / Paul Cayard)

- Team Sea Dubai (Harm Muller Spreer / Jes Gram-Hansen)

- Team Austria (René Mangold / Christian Binder)

- 17 (James Spithill)



Kommende RC 44 sejladser

- Valencia Cup i Spanien (juli/august)

- World Championship Puerto Calero Islas Canarias Cup på Gran Canaria (oktober)

- Miami Cup i USA (december)

 

 

Video om RC44 Championship Tour 2010

Annonce